Handicapinformation

Vi sætter en ære i, at alle kan komme i Roskilde Idrætspark og være en del af det lyseblå fællesskab, og vi arbejder altid på at forbedre forholdene på og omkring stadion. På denne side kan du finde information som er relevant for dig som enten har et handicap eller er ledsager til en handicappet. For yderligere spørgsmål – kontakt FC Roskildes Sikkerhedschef Kim Jørgensen på sikkerhedschef@fc-roskilde.dk.

Pladser og billetter til kørestolsbrugere

Det er muligt som kørestolsbruger at bevæge sig rundt på stadion, samt at se kampen fra langsiden på øverste repos, hvor der er en rampe op. Skulle du have hjælp til at komme op ad rampen, spørg da en kontrollør om hjælp, så vil denne være behjælpelig.

Bemærk venligst at det ikke er muligt at reservere en plads på reposen.

 

Billetter til kørestolspladser

Hvis du har brug for at have en kørestol med, så tilbyder FC Roskilde en gratis ledsagerbillet. Bemærk at alle personer skal have en billet til kampen, det er ikke nok at medbringe et ledsagerkort.

For at bestille ledsagerbilletten, skal I skrive til sikkerhedschef@fc-roskilde.dk med vedhæftede billede af ledsagerkort samt hvilken kamp I ønsker billet til. Bemærk at der kun kan ønskes billetter til kampe, som er åbent for salg.

I vil herefter få tilsendt en ledsagerbillet, til den pågældende kamp.

Det er også muligt at henvende sig i indgangen hvor ledsagerkort skal fremvises, og en alm. adgangsbillet kan købes til kørestolsbrugeren.

Det er vores anbefaling, at man som kørestolsbruger medbringer en ledsager på ledsagerordningen.

Ønsker du et sæsonkort som kørestolsbruger skal du kontakte sikkerhedschef@fc-roskilde.dk.

 

Billetter til personer med brug for ledsager

Hvis du har et handicap som betyder du har brug for at medbringe en ledsager på stadion, så tilbyder FC Roskilde en gratis ledsagerbillet. Bemærk at alle personer skal have en billet til kampen, det er ikke nok at medbringe et ledsagerkort.

Personer, der har behov for en ledsager, men som ikke har behov for at have en kørestol med, skal kontakte sikkerhedschef@fc-roskilde.dk inden billetkøb. Bemærk at der kun kan ønskes billetter til kampe, som er åbent for salg.

Her kan I efterspørge en ledsagerbillet. Husk at vedhæfte et billede af ledsagerkortet.

Når I møder op til kamp, skal I have scannet jeres billetter ved indgangen. Din ledsager skal ikke vise sit ledsagerkort, men billetten for at få adgang til stadion.

Ønsker du et sæsonkort med tilhørende ledsager, så skal du kontakte sikkerhedschef@fc-roskilde.dk.

 

Toiletforhold

Der er et handicaptoilet under tribunen v. spillergangen, tag kontakt til en kontrollører og denne vil være behjælpelig med at få adgang.

For udebanefans er der et handicaptoilet i toiletbygningen som ligger bag Roskilde Teltudlejnings reklameskilt i udebaneafsnittet.

 

Handicapparkering

Roskilde idrætspark ligger midt i byen, med begrænset parkeringsmuligheder.
Der er dog enkelte parkeringspladser reserveret til folk med handicapparkeringskort.

Der er placeret 4 ved hovedindgangen på Rådmandshaven.
Samt 4 ved udebaneindgangen, via Kildegården.