15.
aug

Kampreferat

1-1 mod nedrykkerne fra Middelfart

FC Roskilde skulle igen møde et hold, der lige er rykket ned fra Betinia Liga'en - denne gang var det Middelfart, som har fået en god start på tilværelsen i CampoBet 2. division med to sikre sejre og en målscore på 8-1. Middelfart har nu vores tidligere træner, Kristoffer Johannsen ved roret.

Inden kampen startede var der et minuts stilhed i respekt for den 16-årige dreng, der netop har mistet livet, og hans familie og venner. Tragisk og fortvivlende meningsløst på alle måder. Derfor spillede alle FC Roskilde-spillere med sort sørgebind.

Middelfart viste tænder allerede i andet minut. Men Hjorth var på plads. FC Roskilde fik næste store tilbud. Et hjørnspark blev sendt til bagstolpen - Knaack header ind i feltet, hvor Staugaard kommer springende og header lige over mål fra en ellers rigtig god position.

I det 12. minut kom første mål. Gæsternes Christian Boyum Johannsen laver en fejlaflevering, som Mathias Veltz opsnapper - han løber direkte mod mål og fra kanten af feltet sender han bolden i netmaskerne helt ude ved stolpen.

25 minutter er spillet, da gæsterne sender en bold i dybden - den spilles tilbage og bliver resolut sendt i feltet, hvor anfører Lasse Thomsen banker den helt op i krogen. Herefter overtager Middelfart initiativet og producerer da også et par gode chancer, som de dog ikke formår at udnytte. Inden pausen får FC Roskilde igen bedre fat og Bjarni Adalsteinsson banker på overliggeren i det 45. minut.

2. halvleg blev uden scoringer, og den var da heller ikke helt så medrivende som 1. halvleg, som dog også virkelig var spændende med en masse god og underholdende fodbold.

I det 52. minut har Bjarni et godt forsøg, da han på et direkte frispark er ved at overrumple Middelfarts keeper. Til sidst i kampen er det FC Roskilde, der presser på for et sejrsmål, men efter fire minutters tillægstid lyder sidste dommerfløjt. Kampen ender 1-1, og det kunne begge hold vel egentlig være godt tilfredse med.

Hjemvendte Andreas Maarup kom på banen i 2. halvleg, og man så allerede flere gode aktioner fra ham.

Næste kamp er på fredag, hvor turen går til Sundby - her venter Fremad Amager i et opgør, der har potentiale til at blive endnu en rigtig god og medrivende fodboldkamp.

KAMPFAKTA

FC Roskilde – Middelfart 1-1 (1-1)

Lørdag, den 15. august kl. 14.00

Roskilde Idrætspark

CampoBet 2. division

Tilskuere: 620

Dommer: Frederikke Lydia Søkjær
Linjedommer: Simon Fenger Jensen
Linjedommer: Sidsel Fabricius Dall

 

Startopstilling:

Oscar Hjorth (målmand)

Mikkel Juhl Andersen

Emil Staugaard

Conner Floyd

Magnus Lysholm

Silas Trier, anfører

Bjarni Adalsteinsson

Marius Uhd

Mads Carlson

Alexander Knaack

Mathias Veltz

 

Bænk:

Benjamin Asare (målmand)

Frederik Engqvist

Mads Freitag

Frederik Palle

Marius Hammelboe

Frederik Howald

Oliver Skolnik

Andreas Maarup

Kampforløb

12'

1-0

Mathias Veltz (FCR)

17'

Advarsel

Emil Staugaard (FCR)

25'

1-1

Lasse Thomsen (Middelfart)

28'

Advarsel

Conner Floyd (FCR)

49'

Advarsel

Lasse Thomsen (Middelfart)

80'

Advarsel

Mikkel Juhl Andersen (FCR)

81'

Udvisning

Jeppe Brun Svensson (FCR) - Assistenttræner

85'

Advarsel

Lasse Wehmeyer (Middelfart)

86'

Advarsel

Marius Uhd (FCR)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

67'

Mads Freitag

Mads Carlson

67'

Andreas Maarup

Alexander Knaack

67'

Frederik Palle

Emil Staugaard

79'

Frederik Engqvist

Conner Floyd