18.
jul
Kampreferat
18.
jul
Kampreferat
Sundby Idrætspark lagde kunstgræs til FC Roskildes 3. testkamp. Modstanderne var CampoBet 2. Division-kollegaerne fra Fremad Amager.
Det blev en kamp, hvor der blive "gået til stålet" og der var vilje og energi i nærkampene fra begge hold. Det var til tider lidt rodet i 1. halvleg, men der blev skabt gode tilbud i begge ender. Kort før pausen havde Freitag og derefter Palle gode tilbud i en dobbeltchance, men uden den fornødne skarphed. Minuttet efter var hjemmeholdet ved at score, men Hjorth viste klassen i Roskildemålet.
Stillingen var 0-0 ved pausen.
10 minutter inde i 2. halvleg lander bolden hos Carlson på kanten af feltet - han afslutter resolut, bolden rettes af og går i en fin bue over keeperen og i mål til 0-1.
En tilskuer faldt om, og da både dommer og sundhedsfolk fra begge hold løb over og hjalp til, var der en pause på 10-15 minutter. Den skadelidte så ud til at være kommet sig nogenlunde, men blev hentet af en ambulance.
Kort tid efter fik hjemmeholdet et rødt kort for at brok - her var stemningen "lidt høj", men der faldt ro over tingene efter kort tid. Umiddelbart efter havde hjemmeholdet en stor chance, som dog gik lige forbi mål.
80 minutter er spillet - FC Roskilde spiller hurtigt og fastholder et pres mod hjemmeholdets mål. Bolden ender hos Zaki Hamade, der banker bolden smukt i netmaskerne. Flot aktion.
Der gik dog ikke mere end et minut, inden Fremad Amager kunne reducere til 1-2 efter et fladt indlæg fra højre side. I overtiden får hjemmeholdet så udlignet på en dødbold, der sendes i feltet. Benjamin Asare sparker til bolden, og den rammer en Fremad Amager-spiller tilfældigt og går i mål. Kunne Asare gøre det om, ville han nok vælge at gå efter at gribe bolden i stedet for at sparke til den. Men sådan kan det gå, når man har et splitsekund til at beslutte sig.
Alle spillere i kamptruppen fik spilletid. Kampen blev afviklet i et fint tempo, og cheftræner, Daniel Simacon, fik set en masse brugbare ting.
Start 11'eren: Hjorth, Juhl, Skolnik, Engqvist, Lysholm, Trier (anfører), Bjarni, Carlson, Palle, Uhd og Freitag.
Bænk: Asare, Kroner, Howald, Hammelboe, Mørkedal, Hamade og Johansson.
Næste opgave er den sidste testkamp, inden CampoBet 2. Division åbner for FC Roskildes vedkommende med en forventelig svær premierekamp hjemme mod Næstved. Kampen spilles fredag den 31. juli 2026 med kampstart kl. 19.00.