8.
dec
A-truppen
8.
dec
A-truppen
FC Roskilde har forlænget kontrakten med 23-årige Anders Fæster.
Den tårnhøje angriber kom til klubben forud for denne sæson og blev udstyret med en etårig aftale. Den er nu blevet forlænget og vi har derfor papirer på hinanden frem til sommeren 2026.
“Det var en nem beslutning. Jeg er blevet taget rigtig godt i mod, og der er mange gode mennesker i klubben. Jeg synes projektet er rigtig fedt og det er kun blevet mere spændende nu, hvor der bliver optimeret hen over vinteren. Det er samtidig rart at vide, hvor jeg skal være det næste lange stykke tid. Det giver mere tid til at fortsætte udviklingen og bygge på, i en klub hvor rammerne er perfekte til det. Jeg glæder mig allerede til forårssæsonen starter,” udtaler Anders Fæster.
“Fæster er faldet godt til i klubben og er rigtig glad for at være her - vi er også glade for ham, så derfor har vi valgt at forlænge aftalen yderligere et år. Han er en dygtig spiller, der fungerer godt som opspilsstation. Han er god med hovedet og afslutter godt. Vi ser frem til at se hvad Fæster kan drive det til,” siger sportschef Anders Theil.