19.
dec

Netværk

Bagværk vinder altid: Svalegårdens Bageri opgraderer til Plus Partner

Der dufter både af lækkert julebag og forlængelse fra Svalegårdens Bageri & Konditori, der netop har valgt at skrue op for engagementet i FC Roskilde.

Det lokale bageri går fra netværkspartner til Plus Partner i klubben.

“Vi er super glade for at være en del af et fantastisk netværk. Både forretningsmæssigt, men også socialt. Det er fedt at komme og støtte op om holdet sammen med de andre partnere, samt deltage i nogle af de mange arrangementer, der bliver lavet henover året. Dette giver også nogle gode forretningsforbindelser, som vi jo også er super glade for,” udtaler Tina Greve Wennberg og Peter Greve Wennberg fra Svalegårdens Bageri.

“Det glæder mig, at Tina og Peter har valgt at forlænge deres aftale med klubben. Udover en forlængelse af aftalen, har de også valgt at opdragere deres aftale, så de fra årsskiftet træder ind som Plus Partner. Vi sætter stor pris på jeres støtte og glæder os til masser af romkugler i pausen på kampdage i loungen,” lyder det fra partnerkonsulent Nikolaj Worch.

Ræk endelig ud til vores partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486, hvis du vil høre mere om arrangementerne og mulighederne i FC Roskilde.