30.
jan

Netværk

Bygma Roskilde forlænger og får nyt ansigt i netværket

Jan Lange fra Bygma Roskilde, som har været en aktiv del af netværket de sidste 3 år, skifter til en stilling som direktør i Bygma Køge og i den forbindelse afløses han af salgsdirektør Torben Andersen der tiltræder 1. februar.

Inden Jan overlod stafetten, har de sammen valgt at forlænge deres Stjerne Partner-aftale med FC Roskilde, hvilket vi sætter stor pris på.

“Jeg ser frem til at tage over fra Jan Lange, som har haft stor glæde af at være en del af netværket de sidste år. I Bygma Roskilde sætter vi stor pris på at være synlige og aktive både lokalt og i byens erhvervsliv. Med det stærke erhvervsnetværk, der er etableret i FC Roskilde, er det naturligt, at jeg fortsætter Jans arbejde og indsats på dette område. FC Roskildes fokus på talentudvikling og teamwork er værdier, jeg selv lægger stor vægt på, og som også afspejler Bygmas egne værdier. Jeg ser et stort potentiale i at udveksle erfaringer og skabe nye samarbejder, og jeg ser frem til at bidrage til det fortsatte arbejde med at udvikle netværket. Jeg glæder mig meget til at møde netværket og etablere stærke relationer med erhvervslivet i Roskilde,” udtaler Bygma Roskildes nye salgsdirektør Torben Andersen.

“Jeg er rigtig glad for at Bygma har valgt at forlænge deres aftale, og derfor fortsat er at finde på vores hjemmebaneshorts. Det betyder meget at en stor virksomhed som Bygma fortsætter opbakningen til vores projekt i Rådmandshaven. Vi kommer til at savne Jan meget. Har han været en stor del af netværket og en meget vellidt partner. Men jeg ser samtidig frem til at byde Torben varmt velkommen og er sikker på, at han nok skal udfylde pladsen til perfektion,” udtaler adm. direktør René Christiansen.

Kontakt Nikolaj Worch, René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du ligesom Bygma skal være en del af netværket.