23.
sep

Netværk

Danske Bank på ryggen af boldbørnene

Boldbørnene i Roskilde Idrætspark er en vigtig spiller på kampdage - og fremover bærer de Danske Bank på ryggen.

"Vi er stolte af at støtte de unge frivillige, der spiller en afgørende rolle ved hver hjemmebanekamp ved at sørge for, at spillet altid glider uden ophold. Frivillighed er en hjørnesten i klubben, og vi er glade for at kunne bidrage til at styrke fællesskabet og hylde det engagement, der ligger bag. Vi glæder os til at se dem i aktion – beskyttet mod vind og vejr – og til at fortsætte vores støtte til byens hold i Roskilde både på og uden for banen,” udtaler Eva Jensen fra Danske Bank.

“Jeg er rigtig glad for, at Danske Bank har valgt at blive mere synlige i Roskilde Idrætspark - og støtte vores unge boldbørn med nyt tøj. Danske Bank gør meget for frivilligheden, og det gælder også denne gang med initiativet omkring vores boldbørn,” udtaler René Christiansen.