9.
mar
Netværk
9.
mar
Netværk
Kalenderen melder forår, og i den forbindelse er der travlt i Rådmandshaven. Turneringen er begyndt og der er flere af vores partnere, der skal besøges med henblik på at gentegne deres partnerskab med hele byens hold.
Det tøvede Henrik ikke med - Alarm & Låse Eksperten A/S har forlænget deres Stjerne Partner-aftale med FC Roskilde.
“Vi er selvfølgelig med på den videre rejse og glæder os til det fortsatte samarbejde. Sidste år afholdt vi sammen FCR Grand Prix på Roskilde Racing Center for første gang - og det skal vi selvfølgelig igen i år. Det er en fantastisk dag, hvor mere end 100 partnere dyster om at være feltets hurtigste, mens vi samtidig samler penge ind til et godt formål. FCR ligger vores hjerte nært og derfor støtter vi naturligvis op om rejsen mod højere luftlag,” udtaler Henrik Heldarskard, der sammen med Alarm & Låse Eksperten har været med i mere end 10 år.
“Vi er meget bevidste om, at man som partner i FCR skal have et udbytte af sin investerede tid og kapital - og vi gør os umage hver dag for at gøre os relevante. Vi gør alt hvad vi kan for at lave netværksaktiviteter som giver mening – Alarm & Låse Ekspertens forlængelse er endnu et vidnesbyrd på, at det vi laver i Rådmandshaven er relevant. Henrik er en gevinst for vores netværk med hans altid gode humør og positive indstilling,” udtaler René Christiansen.
Netværksåret er i fuld gang - skal du være med? Så kontakt Patrick Werther eller René Christiansen for at høre mere.