22.
nov

Kampreferat

Effektiviteten manglede

FC Roskilde gæstede fredag Hvidovre i et forsøg på at levere samme flotte resultat som i sæsonens første indbyrdes opgør. Resultatet blev godt nok igen 2-0 men desværre til hjemmeholdet.

En af fodboldens mange floskler lyder noget i retning af, at et bundholds lod er, at det ofte er "stolpe ud" og at den sidste kynisme - eller effektivitet, om man vil - og måske også lidt held, lige mangler, når der er allermest brug for det. Og det passede egentlig meget godt for FC Roskildes vedkommende fredag aften på Hvidovres råkolde stadion, hvor sneede flere gange dalede ned.

1. halvleg gav flere store chancer til FC Roskilde, der spillede rigtig pænt og egentlig havde godt fat i kampen. Man sad vel 4-5 gange på kanten af sædet og tænkte "NU er den der". Men nej, det ville bare ikke lykkes. Bolden ville ikke ind. Og heldet var heller ikke just med "De lyseblå", da et hårdt indlæg fra Arman blev headet på egen overligger af en Hvidovre-spiller.

Hvidovre havde også deres chancer, men Brylov viste flere gange sine kvaliteter og tog sig kærligt af afslutningerne.

Det stod 0-0 ved pausen og FC Roskilde havde leveret en fin indsats og troen på sejr var 100% tilstede. Gutterne følte sig klar til vinde slaget i 2. halvleg.

Kampbilledet fortsatte og man skulle helt hen til det 78. minut, da unge Alexander Johansen brød igennem i venstre side med en hurtig dribling, hvorefter han udplacerede en chanceløs Brylov. Kort tid efter fik hjemmeholdet tilkendt straffespark, som Jeffrey Adjei-Broni omsatte til 2-0. Begge målscorere kom ind fra bænken.

Så på ærgerlige fem minutter blev kampen afgjort til hjemmeholdets fordel. FC Roskilde lavede en triple-udskiftning og kastede alt frem for at fremtvinge en udligning. Men lige lidt hjalp det.

Nu venter den sidste kamp i 2024, når FC Fredericia gæster Roskilde Idrætspark på lørdag den 30. november, kl. 13:00.

KAMPFAKTA

Hvidovre – FC Roskilde 2-0 (0-0)

Fredag, den 23. november 2024, kl. 19.00

Pro Ventilation Arena

NordicBet LIGA

Dommer: Svend Funder
Linjedommer: Jonathan García Nilton
Linjedommer: Anders Randrup

 

Startopstilling:

Marco Brylov (målmand)

Oliver Juul

Nichlas Monefeldt Vesterbæk

Oliver Schkolnik

Mikkel Juhl Andersen

Nicklas Halse, anfører

Gustav Fraulo

Roni Arabaci

Emil Nielsen

Andreas Maarup

Arman Taranis

 

Bænk:

Oscar Hjorth (målmand)

Jonas Damkjær

Selim Baskaya

Marc Winkel

Anders Fæster

Frederik Engqvist

Marcus Kristensen

Victor Svensson

Kasper Nyegaard

Kampforløb

23'

Advarsel

Roni Arabaci (FCR)

51'

Advarsel

Nichlas Monefeldt Vesterbæk (FCR)

78'

1-0

Alexander Johansen (HIF)

83'

2-0 (straffespark)

Jeffrey Adjei-Broni (HIF)

90'

Advarsel

Ahmed Iljazovski (HIF)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

61'

Jonas Horup Damkjær

Roni Arabaci

76'

Selim Baskaya

Emil Nielsen

84'

Frederik Engqvist

Mikkel Juhl Andersen

84'

Anders Fæster

Andreas Maarup

84'

Kasper Nyegaard

Nicklas Halse