5.
jan

A-truppen

FC Roskilde ansætter scout

FC Roskilde og Roskilde Boldklub Talent styrker det sportslige setup omkring scouting og rekruttering med en fælles ansættelse af Lucas Hansen, der kommer til klubben fra en lignende stilling i HB Køge.

Lucas vil fungere som scout for førsteholdet, mens han samtidig vil være rekrutteringsansvarlig i talentafdelingen.

Ansættelsen er lavet i et stærkt samarbejde mellem Roskilde Boldklub Talent, F.C. København og FC Roskilde, og er den første fællesansættelse klubberne imellem, der vil styrke hele vejen fra U5 til førsteholdet i Roskilde.

“For mig er muligheden i Roskilde det mest naturlige valg jeg kunne træffe. Jeg kommer fra en lignende rolle, og har haft fokus på nogenlunde samme niveau, så jeg ved, hvad jobbet kræver og kan glide direkte ind i rollen. Her får jeg muligheden for at udvikle mig selv, mens jeg kan være med til at drive et spændende projekt fremad. Vi har allerede meget på tegnebrættet i hele klubben, som skal være med til at gøre FC Roskilde og Roskilde Boldklub Talent mere attraktivt - og jeg glæder mig meget til at bidrage til den sportslige sektor,” udtaler Lucas Hansen.

Velkommen til, Lucas!