19.
dec

A-truppen

FC Roskilde henter Mads Freitag

FC Roskilde har skrevet kontrakt med den 23-årige offensivspiller Mads Freitag, der senest har spillet for Næstved Boldklub.

Freitag, der spillede en stor rolle for FC Roskilde sidst vi rykkede op, har skrevet under på en aftale gældende frem til sommeren 2027.

“Jeg er utrolig glad for at skrive under med FC Roskilde. Mit sidste ophold i klubben var den bedste tid i min karriere, og jeg var ked af det ikke blev til en permanent løsning dengang. Da min kontrakt udløb med Næstved, var mit eneste fokus at skulle tilbage og rykke op med FC Roskilde endnu en gang. Jeg glæder mig virkelig meget til at komme tilbage i omklædningsrummet, hvor der er nye ansigter, men også kendte ansigter, som jeg glæder mig til gensynet med. Det bliver rigtig godt det her,” lyder det fra Mads Freitag.

Mads Freitag får nummer 15 på ryggen.

“Jeg er meget glad for, at det er lykkes os at få Freitag tilbage. Jeg tror ikke det er en hemmelighed, at sidst "Frei" var i klubben på en lejeaftale, ville vi gerne have beholdt ham - ligesom han også gerne ville være blevet. Dengang var vi ikke herrer over det - men det har vi været nu, og det er altid fedt når det er noget begge parter virkelig gerne vil. Frei har et højt teknisk niveau og ser spillet godt, og så har han god fodboldforståelse. Derudover passer han bare godt ind i gruppen socialt, så jeg glæder mig til at følge hans opstart i klubben,” udtaler sportschef Anders Theil.

Velkommen tilbage til Roskilde, Freitag!