24.
aug
Kampreferat
24.
aug
Kampreferat
Jagten på point fortsatte lørdag aften i Kolding. Det har været "ligeved og næsten" flere gange, og selvom man synes, at FC Roskilde allerede havde fortjent at have point på kontoen, så var de kolde fakta, at der stod 0 point ud for FC Roskilde i tabellen.
Det gør der ikke mere.
Efter en stærk holdindsats, hvor alle mand hjalp hinanden - uanset om man startede ind, eller var på bænken - kunne FC Roskilde fortjent hente 0-0 og dermed det ene point.
På hjemmeholdet var en tidligere FC Roskilde-spiller; "AB" Njay, der spillede en fin kamp. Kolding har klart et stærkt mandskab. De forsøgte at lægge pres på FC Roskilde med mange lange bolde, hvorefter de jagtede "andenboldene". Det blev dog fint løst af Roskilde-defensiven. Dog var det ved at gå galt lige før pausen. Der var lagt ét minut til - og en lang bolden blev sendt ud til netop Njay, der kommer ned bag Montell, han spiller på tværs, hvor Yateke vender og afslutter fladt på mål. Brylov laver en klasse-fodparade - bolden springer i spil igen - her kommer Karchoud susende og afslutter tæt på mål, men igen klarer Brylov med en flot redning.
Inden da havde Emil sendt bolden i netmaskerne, men der blev vinket og fløjtet for offside.
I 2. halvleg har Emil også en afslutning, der desværre går lige forbi mål.
Hjemmeholdet har en stor chance, hvor Enemark sparker over mål. Igen er det Njay, der laver forarbejdet, men der burde nok havde være dømt frispark til Vesterbæk inden da.
Kolding fik også en friløber, som Brylov på fantastisk vis klarede, da han løb ud af målet og lavede en helt vidunderlig tackling. Vi kan roligt sige, at Marco Brylov havde en ret "god dag på kontoret".
Men det ene point blev "fightet hjem" via en stor holdindsats og en vilje til at få point med hjem fra Kolding. Det var en fornøjelse af se på, og det giver naturligvis forhåbninger om mere.
Så FC Roskilde fik altså endelig det forløsende point, som holdet havde jagtet de første seks runder. Et point, der betyder meget mere end blot det ene point til kontoen. Mentalt betyder det utrolig meget, og Roskildespillerne har virkelig fortjent det, efter flere gode indsatser og knebne nederlag. Som Thygesen udtrykte det efter kampen: "Nu starter vores sæson rigtigt".
Så det var en glad og lettet spillertrup og stab, der landede i Roskilde Idrætspark lørdag lidt over midnat.
Nu venter næste spændende opgave på fredag den 30. august når Esbjerg fB kommer på besøg. Der er kampstart kl. 19:00 og vi håber på stor opbakning på lægterne fra mange FC Roskilde-supportere.
Kolding IF – FC Roskilde 0-0 (0-0)
Lørdag, den 24. august 2024, kl. 19.00
Autocentralen Park
Tilskuere: Uoplyst
NordicBet LIGA
Startopstilling:
Marco Brylov (målmand)
Oliver Juul
Hørður Askham
Magnus Lysholm
Mikkel Juhl Andersen
Valdemar Montell
Nicklas Halse, anfører
Kasper Nyegaard
Roni Arabaci
Arman Taranis
Emil Nielsen
Bænk:
Alexander Hasmark Jensen (målmand)
Oscar Hjorth (målmand)
Marc Winkel
Nichlas Monefeldt Vesterbæk
Andreas Maarup
Jonas Damkjær
Marcus Kristensen
Selim Baskaya
Anders Fæster
Kampforløb
60'
Advarsel
Mike Vestergård (KIF)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
62'
Andreas Maarup
Roni Arabaci
64'
Nichlas Vesterbæk
Valdemar Montell
85'
Jonas Damkjær
Nicklas Halse
85'
Marcus Kristensen
Emil Nielsen