4.
jun

Netværk

FC Roskilde Masters 2025 – Powered by Nellemann

Solen storskinnede da et af årets absolutte højdepunkter for os og vores partnere tirsdag løb af stablen på Ledreborg Palace Golf Club, da små 80 partnere var samlet til vores årlige golfturnering, arrangeret i samarbejde med Nellemann A/S Roskilde.

Det var en fantastisk Company Day for alle, både øvede og nybegyndere, hvor der var højt humør og masser af gode snakke.

Stor tak til Mark Salonen, Jonas Biil Eriksen og resten af team Nellemann Roskilde, for at være med til at gøre det muligt.

Tak for mad og fantastiske rammer til Restaurant Fasaneriet, der både stod for morgenmad, snacks og stor frokost.

Tak til alle der deltog - vi glæder os allerede til næste års turnering!

Telefonen er altid åben hos enten Patrick Werther eller René Christiansen, hvis du vil høre mere om arrangementerne i FC Roskilde.