5.
jun
A-truppen
5.
jun
A-truppen
FC Roskilde siger denne sommer farvel til seks spillere. Oliver Juul, Alexander Jensen, Selim Baskaya og Hørdur Askham stopper alle ved kontraktudløb efter denne sæson, mens Harald Holter rejser hjem til Norge og Alberto Vogtmanns lejeaftale udløber.
“Det er selvfølgelig forskellige cases - og selvfølgelig også flere forskellige årsager til, hvorfor den enkelte spiller ikke fortsætter hos os efter sommerferien. Det er nogle store personligheder, og nogle spillere med FCR i hjertet, vi skal sige farvel til - det bliver svært, men sådan er det nu en gang på denne tid af året. Det er spillere der uden tvivl efterlader et godt aftryk i FC Roskilde. Fælles for Juul, Alex, Selim og Hø er, at det alle er spillere, der har været her i relativt lang tid - spillere der har haft stor betydning på og udenfor banen.
Harald kom til fra en højere hylde for at hjælpe med at spille os op - han har på kort tid taget et stort ansvar og blev hurtigt vellidt - men han rejser hjem til Norge igen denne sommer. Albertos lejeaftale udløber, så derfor siger vi også farvel for nu til ham, og så må vi se hvad der sker. Jeg vil benytte lejligheden til at give en stor tak til alle drengene - de har alle haft betydning for vores klub og jeg ønsker dem alt det bedste i fremtiden,” udtaler sportschef Anders Theil.
Vi ønsker dem alle alt det bedste i fremtiden - og takker samtidig for indsatsen i FC Roskilde.
Før kampstart i morgen vil vi tage ordentligt afsked med alle seks spillere, samt cheftræner Thomas Axel Madsen.