25.
aug
Kampreferat
25.
aug
Kampreferat
FC Roskilde spillede tirsdag aften 2. runde i Betano Pokalen. Modstanderen var Såby Fodbold, der er startet sæsonen i Danmarksserien med to sejre.
Det burde være en overkommelig opgave for FC Roskilde, når man tager kvaliteterne og bredden i truppen, træningsmængden og tempoet i CampoBet 2. division i betragtning. Og viste sig også at holde stik.
Hjemmeholdet startede ud med "gå på-mod" og energi og spillede ganske fint med midt på banen. Mads Freitag scorede dog efter godt tyve minutters spil, hvilket var en slag i maven på hjemmeholdet. De kom dog igen, og var rigtig godt med den sidste periode inden pausen.
I 2. halvleg så det dog hurtigt ud til, at FC Roskilde stille og roligt nedbrød Såby Fodbold. Freitag øgede til 0-2 efter 51 minutters spil og et lille kvarters tid senere bragte Jonathan Mørkedal FC Roskilde foran 0-3, og det fik pillet den sidste gejst ud af hjemmeholdet.
Engqvist bragte FC Roskilde på 0-4 og Valdemar Montell kunne lukke og slukke med seks minutter tilbage af den ordinære spilletid.
FC Roskilde kom sikkert videre til 3. runde efter et stykke gedigent "håndværk", hvor et par spillere, der ikke har fået så meget spilletid endnu, fik vist sig fint frem.
Alt i alt en god pokalkamp og en velfortjent sejr, hvor "Ørnene" tålmodigt spillede sit spil og viste, at de var det bedste hold. Men Såby Fodbold var helt bestemt et sympatisk bekendtskab og et hold, der spillede positiv fodbold. Det var et hyggeligt intimt stadion, en god bane, mange supportere, god stemning og generelt bare en dejlig aften til fodbold. Og vejret viste sig fra sin bedste side, så der var ikke mange dårlige ting at sige om den oplevelse. Faktisk ingen!
Allerede fredag går det løs igen. Her går turen til den svære udebanekamp mod rækkens nummer to, Nykøbing FC, der med tre sejre og en enkelt uafgjort er kommet virkelig godt fra start. Så det venter FC Roskilde en virkelig svær udekamp, når Mikkel Thygesens tropper byder velkommen.
Såby Fodbold – FC Roskilde 0-5 (0-1)
Tirsdag, den 25. august kl. 17.30
Såby Stadion
Betano Pokalen, 2. runde
Tilskuere: 783
Dommer: Benjamin Helm Svedborg
Linjedommer: Iman Huseen Umar
Linjedommer: Jacob Majgård Christensen
Startopstilling:
Benjamin Asare (målmand)
Frederik Engqvist
Oliver Skolnik
Frederik Howald
Magnus Lysholm
Marius Hammelboe
Jonathan Mørkedal
Andreas Maarup
Mads Carlson, anfører
Mads Freitag
Frederik Palle
Bænk:
Mads Lahn Berthelsen (målmand)
Mathias Veltz
Valdemar Montell
Nikolaj Zachariassen
Mikkel Juhl Andersen
Marius Uhd
Conner Floyd
Bjarni Adalsteinsson
Kampforløb
15'
Advarsel
Junes El-Sayed (Såby)
23'
0-1
Mads Freitag (FCR)
35'
Advarsel
Sebastian Bødker (Såby)
51'
0-2
Mads Freitag (FCR)
65'
0-3
Jonathan Mørkedal (FCR)
69'
Advarsel
Simon Bergstrøm (Såby)
69'
Advarsel
Frederik Engqvist (FCR)
72'
0-4
Frederik Engqvist (FCR)
84'
0-5
Valdemar Montell (FCR)
90'
Advarsel
Frederik Howald (FCR)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
28'
Marius Uhd
Frederik Palle
57'
Nikolaj Zachariassen
Andreas Maarup
72'
Mikkel Juhl Andersen
Marius Uhd
72'
Mathias Veltz
Oliver Skolnik
72'
Valdemar Montell
Marius Hammelboe