22.
jul

A-truppen

FCR forlænger med Alexander Hasmark Jensen

FC Roskilde har forlænget aftalen med 24-årige Alexander Hasmark Jensen. Målmanden, der kom til klubben i januar, har underskrevet en etårig forlængelse og er derfor også at finde i klubben i denne sæson.

Keeperen har genfundet glæden ved fodbold efter han kom til Roskilde:
“Det har betydet meget for mig, at jeg har fundet glæden ved fodbolden igen i FC Roskilde. Før jeg kom hertil, var jeg et dårligt sted med min fodbold - men i Roskilde føler jeg mig tilpas, der er gode mennesker omkring projektet og jeg vokser som spiller. Jeg er blevet motiveret på ny, så derfor er jeg rigtig glad for at forlænge min aftale med klubben. Klubben er på rette vej og det er ekstra fedt med NordicBet Liga. Der er et fantastisk sammenhold, der er styr på tingene og så er der fyldt med fede personligheder i hele klubben. Jeg håber at kunne komme tættere på spilletid, og er klar hvis chancen byder sig. Vi er gode kolleger i målmandsgruppen, selvom vi fortsat er konkurrenter - men jeg gør altid mit bedste på træningsbanen, for at vise mig frem.”

Sportschef i FC Roskilde, Anders Theil, udtaler:
“Alexander er faldet rigtig godt til i FC Roskilde det seneste halve år, og han er blevet en del af vores rigtig gode målmandsgruppe. Konkurrencen er god og sund, og træningsmiljøet blandt målmændene er rigtig godt og udviklende. Vi er derfor super glade for, at Alexander også er i klubben frem til næste sommer.”