22.
maj
Kampreferat
22.
maj
Kampreferat
Sæsonens 32. og sidste kamp blev her til aften spillet mod B.93, der for tiden har hjemmebane i Sundby Idrætspark. Solen skinnede ned over kunstgræsbanen, men det var blæsende og råkoldt.
Det er noget tid siden, at det blev afgjort at B.93 overlever i NordicBet Liga'en og at FC Roskilde må en tur ned i 2. division. Så på den måde, var der ikke noget at spille om - andet end sejren, æren - hvilket jo altid er vigtigt for spillere, stab, fans og klub - og så er det bare dejligt, at kunne slutte sæsonen godt af.
Det blev på mange måder en lige kamp. Hjemmeholdet havde nok bolden lidt mere, men begge hold producerede et par gode chancer i begge halvlege. FC Roskilde var dog mest effektive, og begge mål blev scoret, i det første kvarter af kampen.
Målet til 0-1 kom allerede efter syv minutters spil. B.93-anfører, Jacob Egeris - der spillede sidste kamp for klubben - lavede en fæl fejl, da han ville spille bolden tilbage til målmanden, Aris Vaporakis. Bolden fik for lidt fart, og den situation havde Marius Uhd set komme - han snuppede bolden og sparkede resolut bolden fladt i mål, gennem benene på den fremstormende målmand.
15 minutter var spillet, da Selim Baskaya bringer "ørnene" på 0-2. Vaporakis sparker bolden op i midtercirklen, hvor Mikkel Juhl stærkt erobrer den - han prikker den videre til Selim, der trækker bolden over til det farlige venstreben - og fra kanten af feltet banker han den i mål helt ude ved stolpen.
I det 66. minut viste Roskildemålmand, Alexander Hasmark Jensen, prøver på sine evner med en flot fodparade.
Det var som om, at FC Roskilde havde godt fat i kampen - ikke at spillet altid var prangende - men efter den gode start sad man med en god fornemmelse i maven, og FC Roskilde kunne køre sejren hjem i god "ro og orden", uden at der var de helt sindsoprivende ting at berette.
Nu træner gutterne frem til 5. juni, hvorefter den står på sommerferie resten af juni måned. Og så kan vi alle glæde os til, at derefter starter det hele forfra igen.
B.93 – FC Roskilde 0-2 (0-2)
Torsdag, den 22. maj 2025, kl. 19.00
Sundby Idrætspark
NordicBet LIGA – kvalifikationsspil
Tilskuere: 536
Dommer: Svend Funder
Linjedommer: Jesper Dahl
Linjedommer: Danny Kolding
Startopstilling:
Alexander Hasmark Jensen (målmand)
Mikkel Juhl Andersen
Oliver Juul
Aksel Halsgaard
Frederik Engqvist
Kasper Nyegaard
Nicklas Halse, anfører
Andreas Maarup
Selim Baskaya
Marius Uhd
Arman Taranis
Bænk:
Oscar Hjorth (målmand)
Anders Fæster
Kasper Heerfordt
Magnus Lysholm
Hørður Askham
Emil Nielsen
Zaki Hamade
Victor Svensson
Marcus Kristensen
Kampforløb
7'
0-1
Marius Uhd (FCR)
15'
0-2
Selim Baskaya (FCR)
69'
Advarsel
Mikkel Mouritz (B.93)
82'
Advarsel
Mikkel Wohlgemuht (B.93)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
46'
Emil Nielsen
Selim Baskaya
46'
Hørdur Askham
Nicklas Halse
79'
Magnus Lysholm
Frederik Engqvist
84'
Kasper Heerfordt
Mikkel Juhl Andersen
87'
Victor Svensson
Marius Uhd