1.
nov
Kampreferat
1.
nov
Kampreferat
FC Roskilde spillede lørdag sidste hjemmekamp i 2025. Modstanderne var Thisted FC, der fra starten af sæsonen har befundet sig i toppen af rækken - og inden kampen lå nummer fire.
AB Gladsaxe tabte i går overraskende til Fremad Amager, så en sejr til FC Roskilde i dag ville bringe "ørnene" op på 1. pladsen - med samme pointantal (30 point) men med en bedre målscore.
Thisted FC tabte deres seneste kamp lidt overraskende 1-0 til rækkens aktuelle bundhold, FC Helsingør. Men når man kender Thisted FC, deres offensive fysisk og vilje til at vinde kampe, skal man ikke lægge for meget i det resultat. Man skal i stedet fokusere på selv at være 100% klar fra første dommerfløjt.
I starten af kampen fik FC Roskilde ikke rigtig "fat i spillet", men efterhånden fik de bedre kontrol og fik også sat flere gode offensive aktioner sammen.
For Thisteds vedkommende blev det ikke til mange chancer og offensive aktioner - og det var faktisk billedet hele kampen. Men de var dygtige til at forsvare sig.
Kampen var 14 minutter gammel, da gæsterne spille bolden ned bag FC Roskildes forsvarskæde. Bolden sendes fladt i feltet - om det var et mislykket skud på mål, eller en bevidst aflevering er svær at sige, men bolden endte ved bagstolpen, hvor Martin Lauritsen kunne prikke bolden i nettaget til 0-1.
FC Roskilde svarede igen godt fem minutter senere. Selim i venstre side sender bolden i foran mål omkring buen til Emil Nielsen - Emil tager bolden til sig og sparker på mål. Stolpen redder for gæsterne.
En håndfuld minutter senere bliver bolden sendt i feltet, Emil går i luften og er helt udækket foran mål - men han rammer desværre ikke bolden.
Selim og Emil har et par gode afslutninger, der dog ikke udmønter sig i mål. I det 45. minut kommer endelig den fortjente udligning. Mads Carlson sender et frispark ind forrest i feltet. Emil forsøger at snitte bolden i mål. Han får ikke kontakt på bolden, men får distraheret sin oppasser, der rammer bolden, så den går i mål.
Pausestillingen er 1-1, og cheftræner, Kristoffer Johannsen, var nogenlunde tilfreds, da holdet fik spillet sig i gang efter en skidt start.
2. halvleg fortsatte i samme spor. Det lignede længe "en typisk 1-1 kamp", hvor de chancer, der trods alt så opstod til FC Roskilde, blev ikke udnyttet. Gæsterne havde lange perioder, hvor de ikke kom over midterlinjen.
Efter godt en times spil havde FC Roskilde en stor chance. Carlson dribler smukt og ender helt nede på baglinjen i højre side - han laver et "cut back" til Selim, der afslutter med et fint vristspark - Thisted-keeper, Andreas Raahauge, bokser flot til hjørnespark.
79 minutter er spillet, da gæsterne lidt ud af ingenting kommer frem på banen i en omstilling. I venstre side slår de et indlæg, som topscorer, Christian Wagner, header på. Der kom ikke meget fart i afslutningen, men Alexander mis-timer situationen og kommer til at se skidt ud, da han nærmest selv skubber bolden over stregen. Det er hvad der sker for en målmand - men selvfølgelig en rigtig ærgerlig og desværre også kampafgørende aktion.
Tiden løber ud for FC Roskilde og "ørnene" må acceptere et ærgerligt hjemmebanenederlag i årets sidste hjemmekamp. Det var ikke lige det gutterne havde ønsket at give sine trofaste hjemmebanesupportere, så spillere, trænere og ledere hang noget med hovedet efter kampen.
FC Roskilde kunne ikke score ved egen drift. Der var flere fine tilbud, men skarpheden manglede. Gæster ville ikke frem på banen og stod det meste af kampen med alle folk i egen zone og forsvarede sig. Det var ikke specielt seværdigt, men det var altså nok til at hente alle tre point i Roskilde Idrætspark.
Nu venter der to udekampe i det jyske inden vinterpausen. Næste opgave er på fredag aften i Skive.
FC Roskilde – Thisted FC 1-2 (1-1)
Lørdag, den 1. november 2025, kl. 14.00
Roskilde Idrætspark
CampoBet 2. division
Tilskuere: 643
Dommer: Benjamin Seferovic
Linjedommere: Gustav Qwist Olsen og Paul Nyberg
Startopstilling:
Alexander Hasmark Jensen (målmand)
Oliver Juul
Mikkel Juhl Andersen
Oliver Skolnik
Valdemar Montell
Kasper Nyegaard, anfører
Mads Skøtt
Mads Carlson
Emil Nielsen
Selim Baskaya
Mathias Veltz
Bænk:
Oscar Hjorth (målmand)
Tobias Blidegn
Frederik Engqvist
Julius Voldby
Nicklas Halse
Hørdur Askham
Magnus Lysholm
Marius Uhd
Silas Trier
Kampforløb
14'
0-1
Martin Lauritsen (TFC)
45'
1-1
Christian Brøgger Hørby (TFC), selvmål
56'
Advarsel
Mas Carlson (FCR)
79'
1-2
Christian Wagner (TFC)
Ud- og indskiftninger
Tid
Ind
Ud
67'
Marius Uhd
Mads Carlson
67'
Silas Trier
Mathias Veltz
83'
Magnus Lysholm
Valdemar Montell
83'
Nicklas Halse
Mikkel Juhl Andersen
83'
Julius Voldby
Mads Skøtt