18.
aug

Netværk

Frellsen Kaffe brygger videre i to år

Vi er utrolig glade for at præsentere forlængelsen af en stor lokal virksomhed, der de seneste mange år har leveret kaffen til klubben.

Frellsen Kaffe har netop underskrevet en ny toårig FCR Partner-aftale med FC Roskilde.

“Vi hos Frellsen Kaffe i Roskilde er glade for fortsat at støtte op om FC Roskilde med en forlængelse af partneraftalen på yderligere to år. Vi er glade for samarbejdet og glade for at kunne støtte lokalt,” udtaler Claus Wolsing fra Frellsen Kaffe.

“Jeg glæder mig til at fortsætte samarbejdet med Frellsen. De har et supergodt produkt, som vi er glade for at kunne bruge hver dag - og så er det en stor lokal virksomhed, som vi sætter stor pris på som en del af vores partnerkreds. Jeg er sikker på, at de kommende to år bliver mindst lige så gode som de forhenværende,” lyder det fra kommerciel chef, Patrick Werther.

Vil du høre mere om netværket i FC Roskilde? Så kontakt Patrick Werther eller René Christiansen.