19.
aug

Netværk

Frellsen sikrer god kaffe de kommende to år

God kaffe er vigtigt - både for vores fodboldspillere og vores gæster. Vi er derfor glade for, at vi kan præsentere en toårig forlængelse af vores i forvejen lange partnerskab med Frellsen Kaffe, der fortsat vil være vores faste kaffeleverandør og FCR Partner i FC Roskilde.

Distriktschef hos Frellsen, Claus Wolsing, udtaler:
"Frellsen Kaffe er som lokal virksomhed glade for at være med til at støtte op om FC Roskilde, med en forlænget partneraftale på foreløbigt 2 år mere.”

Partnerkonsulent i FC Roskilde, Nikolaj Worch, udtaler:
“Det glæder mig, at vores samarbejdsaftale med Frellsen er blevet forlænget i yderligere 2 år. Vi ser frem til at bygge videre på dette gode samarbejde med en af byens store virksomheder. En del af vores samarbejde inkluderer, at den fremragende kaffe fra Frellsen fortsat vil være tilgængelig på stadion. Vi glæder os til at byde vores fans og gæster velkommen til at nyde en kop god kaffe, mens de hepper på vores hold. Tak for støtten, Claus og Henrik.”

På billedet ses fra Frellsen distriktschef Claus Wolsing, direktør Henrik Frellsen og FC Roskildes Nikolaj Worch.

Vi vil hellere end gerne servere Frellsen Kaffe for dig også! Kontakt Nikolaj Worch, René Christiansen eller Patrick Werther - så byder vi på en kop i Roskilde Idrætspark.