13.
mar

Netværk

Gorm Hansen A/S laver ny toårig Top Partner-aftale

Vi er glade og stolte over at kunne meddele, at en af klubbens største partnere og et synligt aktiv i FC Roskilde, netop har forlænget sin partneraftale med yderligere to år.

For to år siden blev Gorm Hansen en del af klubben og siden da, er partnerskabet kun blevet stærkere:

”Vi har igen haft et godt år i FC Roskilde og ikke mindst i det fantastiske erhvervsnetværk. Derfor er det også med stor glæde, at vi fortsætter vores engagement i klubben. Det betyder rigtig meget for os at støtte op om idrætslivet i vores lokalområde, så vi kan være med til at skabe grundlag for et godt samlingspunkt i byen. Derudover er vi meget glade for de gode relationer, som netværket giver på et personligt og forretningsmæssigt plan,” udtaler Iris Skov Hovmøller, inden Morten Hovmøller fortsætter:

”Sidste sommer stod vi et par hundrede Roskilde-fans og sponsorer på en regnfuld lørdag i Århus og så, hvordan holdet flot sikrede sig oprykningen. Det var en fantastisk oplevelse, hvor man virkelig kunne mærke, hvilken glæde og fællesskab sport kan skabe. Derfor tog vi også en beslutning om at engagere os yderligere med et ærmesponsorat. Nu glæder vi os til at se truppen jagte overraskelsen her i foråret. Uanset stillingen efter sidste spillerunde er vi med efter sommerferien – både på trøjen og tribunen,” lyder det fra Morten Hovmøller.

“Der er ingen tvivl om, at vi sætter enorm stor pris på vores samarbejde med Gorm Hansen A/S. Siden første dag har partnerskabet været frugtbart, og Iris og Morten har hurtigt fået en stor plads i hjertet hos os i FC Roskilde. Vi har løbende udviklet og bygget på partnerskabet med Gorm Hansen, hvorfor vi nu står et sted, hvor de er utrolig synlige, blandt andet på vores kamptrøjer. Jeg glæder mig over, at de ser lige så stor værdi i samarbejdet som os, og derfor har valgt at skrive under på en ny stor toårig aftale. Jeg ser frem til de kommende år sammen,” udtaler kommerciel chef Patrick Werther.

På billedet ses Morten Hovmøller, Iris Skov Hovmøller og Jonas Vestergaard fra Gorm Hansen A/S.

Kan du se muligheder i vores erhvervsnetværk? Så kontakt kommerciel chef, Patrick Werther, på pw@fc-roskilde.dk eller tlf. 20357508 for at høre mere.