30.
mar

Kampreferat

Hektisk afslutning gav point

Første opgør i kvalifikationsspillet ventede søndag eftermiddag, da kursen blev sat mod Jylland og Hobro. Efter en svingende, men rigtig fornuftig, start på foråret, der har resulteret i to sejre og to nederlag, ventede en svær udekamp denne søndag.

Starten af kampen blev heller ikke som håbet, og det var et meget afventede FCR-mandskab der begyndte opgøret. Hjemmeholdet var klar mest på bolden og vi stod lavt og afventede - Hobro havde også optræk til et par store chancer i kampens begyndelse, dog uden at det for alvor blev farligt.

Først efter 25 minutters spil kom vi for alvor i gang. Med flere gode kombinationer og et mere offensivt lyseblåt hold, kom vi frem til flere og flere fine muligheder foran hjemmeholdets mål.

Efter pausen var det igen afventende og det lukrerede hjemmeholdet på. Kort inde i anden halvleg bragte de sig foran efter en god start på halvlegen og flot kombinationsspil gjorde det onde ved os.

Efter scoringen bølgede spillet frem og tilbage. Vi kom bedre og bedre med i kampen som halvlegen skred frem, ligesom friske kræfter også blev bragt fra bænken. Vi skulle dog helt hen til slutningen af kampen, før der for alvor kom tryk på kedlerne.

Dommeren pegede mod hjørneflaget og Selim Baskaya, der gjorde comeback i dag efter en længere skadepause, stod klar til at sparke. Et godt eksekveret hjørnespark blev belønnet med en scoring, da Oliver Skolnik tæt foran mål headede os tilbage i opgøret.

Herfra var det som altid hektisk i slutminutterne, hvor begge mandskaber jagtede sejren. Det forblev dog uden yderligere scoringer og vi tog et point med hjem til Roskilde.

Målene

1-0 (51’): En god aflevering bag vores forsvarskæde sætter Oliver Klitten op - og alene foran vores mål, sætter han sikkert bolden forbi en chanceløs Frederik Schram i målet.

1-1 (87’): Indskiftede Selim Baskaya slår hjørnesparksbolden ind i feltet. Den ender bagerst og bliver headed ind midt for mål. Her hænger Oliver Skolnik klar til at heade bolden i mål tæt foran målstregen.

Næste kamp

Næste kamp er i Rådmandshaven på fredag klokken 19:00, hvor B.93 kommer på besøg.

KAMPFAKTA

Hobro IK – FC Roskilde 1-1 (0-0)

DS Arena, Hobro

Tilskuere: 842

NordicBet Liga, Kvalifikationsspil

Dommer: Jacob Kobberrød

Linjedommere: Steffen Christensen & Morten Jepsen

4 Dommer: Allan Staal

 

START 11:

1 Frederik Schram

3 Oliver Juul

4 Oliver Skolnik

6 Nicklas Halse (C)

7 Emil Nielsen

10 Roni Arabaci

14 Kasper Nyegaard

15 Arman Taranis

18 Andreas Maarup

26 Magnus Lysholm

34 Aksel Halsgaard

Bænk:

16 Alexander Jensen

8 Marcus Kristensen

9 Marius Uhd

11 Selim Baskaya

12 Nichlas Vesterbæk

20 Nikolaj Zachariassen

22 Kasper Heerfordt

25 Frederik Engqvist

27 Anders Fæster

Kampforløb

51'

1-0

Oliver Klitten (HIK)

65'

Advarsel

Magnus Lysholm (FCR)

87'

1-1

Oliver Skolnik (FCR)

87'

Advarsel

Jakob Hjorth (HIK)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

60'

Marius Uhd

Emil Nielsen

72'

Frederik Engqvist

Nicklas Halse

72'

Marcus Kristensen

Roni Arabaci

72'

Anders Fæster

Aksel Halsgaard

84'

Selim Baskaya

Kasper Nyegaard