2.
jun

A-truppen

Hørdur Askham takker af i FC Roskilde

Når 31-årige Hørdur Askhams kontrakt udløber med FC Roskilde efter denne sæson, stopper den færøske midterforsvarer i klubben.

Hørdur har indtil videre spillet 26 kampe for FC Roskilde.

“Hørdurs tid i Roskilde har desværre båret præg af lidt for mange skader. Han kom til da vi netop var rykket op i 1. Division, hvor han gjorde en god figur i flere kampe. Når han er fit, er han et fysisk pragteksemplar. Sikke et menneske vi siger farvel til. Altid ordentlig, loyal og hårdtarbejdende. Professionel i alt hvad han laver - og en mand der altid går forrest. Vi ønsker Hørdur alt det bedste på hans vej,” udtaler sportschef Anders Theil.

FC Roskilde vil gerne takke Hørdur for hans tid i klubben.