1.
jul
A-truppen
1.
jul
A-truppen
Trænerteamet i FC Roskilde er på plads. Vi er glade for at kunne byde velkommen til Jeppe Brun Svensson, der er ny assistenttræner i klubben.
Vores nye assistenttræner kommer med erfaring fra blandt andre Solrød, Brøndby IF og Vanløse.
“Jeg har haft dialog med Roskilde tidligere - det lyder som et rigtig spændende projekt, i en halvstor fodboldby. Efter gode snakke med Theil og Daniel, kunne jeg mærke, at tiden var rigtig til at komme tilbage på træningsbanen. Jeg håber, at jeg kan bringe et godt supplement til et stærkt team - jeg har prøvet forskellige roller i fodbold og kommer med en bred palet af ting, der forhåbentlig kan bidrage til succes. Jeg håber at kunne bringe god sparring til Daniel og resten af teamet. Det var dejligt at komme i gang i dag - fed første træning, god energi og en spændende trup,” udtaler vores nye assistenttræner.
“Jeg er glad for, at kabalen i trænerstaben er på plads, så vi i dag kunne starte op med ro på. Jeppe passer godt på den profil både vi og Daniel søgte i en assistenttræner. Han har både livserfaring og erfaring fra trænerfaget, som han kan bringe ind i vores trænerteam. Jeg synes, at vi står rigtig stærkt på den front nu, og jeg er spændt på at se det udvikle sig,” lyder det fra sportschef Anders Theil.
Jeppe havde første arbejdsdag for FC Roskilde i dag, onsdag.