1.
aug

A-truppen

Jonas Damkjær er ny FCR-spiller

FC Roskilde har sikret sig endnu en tilføjelse til truppen, efter en succesfuld prøvetræning. 22-årige Jonas Damkjær har underskrevet en aftale gældende for resten af 2024.

Midtbanespilleren får nummer 22 på ryggen og kan allerede debutere for FC Roskilde i morgen.

Damkjær glæder sig til at prøve kræfter med et højere niveau:
“Jeg har valgt at skifte for at spille på et højere niveau og samtidig for at prøve et nyt miljø. Roskilde er en spændende klub, hvor jeg håber på at kunne udvikle mig yderligere. Jeg er her for at gøre et godt indtryk og for at spille mig til en længere aftale på sigt - vi har en vigtig sæson foran os, hvor jeg håber på at kunne bidrage til at få mange point. Jeg er en løbestærk spiller med et godt overblik og en fin fod - og så er jeg god til at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubbens mens jeg har trænet med. Der er mange gode drenge og jeg glæder mig bare til at komme i gang”

Sportschef i FC Roskilde, Anders Theil, siger følgende om tilføjelsen til truppen:
“Jonas har huseret i de lavere rangerede rækker, hvor han har gjort det rigtig godt og scoret mange mål. Han er en dygtig felt til felt spiller, der tager gode dybe løb. Jonas har trænet med de sidste 14 dage og overbevist trænerteamet om, at der er et stort potentiale. Vi er sikre på, at vi hurtigt kan fylde endnu mere kvalitet på Jonas her i FC Roskilde.”

Velkommen til Roskilde, Jonas!