13.
aug

Netværk

Julemærkehjemmet Liljeborg på børnetrøjerne

Hvis du i indeværende sæson køber en kamptrøje i børnestørrelse, vil det være med Julemærkehjemmet Liljeborg på maven af trøjen.

I dag var kommerciel chef Patrick Werther forbi Liljeborg for at vise børnene og forstander Pernille Strøbæk trøjerne med deres logo på - et design FC Roskilde er meget tilfredse med.

“Jeg er rigtig glad for, at vi endnu en gang kan lave et stærkt samarbejde med Julemærkehjemmet Liljeborg, som kan være med til at øge synligheden omkring deres store arbejde. Jeg sætter samtidig stor pris på, at vores andre partnere har bakket op omkring idéen, og har givet os muligheden for at synliggøre Liljeborg på børnetrøjerne. Julemærkehjemmene giver børn en ny start - og jeg glæder mig til at vise deres logo frem på vores børnetrøjer,” udtaler Patrick Werther.

Trøjen kan inden længe købes i vores shop på hjemmesiden, ligesom den vil være at finde i merchandiseboden på kampdage.