19.
feb

Netværk

Lyseblå mægler: Danbolig Roskilde-Lejre forlænger

Der er gang i kuglepennen i Rådmandshaven, hvor endnu en partner har forlænget sin partneraftale med FC Roskilde. Danbolig Roskilde-Lejre står klar og tager to år mere som FCR Partner.

“Vi har nydt rigtig godt af at være blevet en del af FC Roskilde og det store erhvervsnetværk. De oplevelser vi har haft det seneste år, ville vi ikke være foruden - så vi var selvfølgelig ikke i tvivl om, at vi ville forlænge vores aftale og være en del af klubben som minimum de kommende to år. Som lokal virksomhed føler vi samtidig, at man skal være til stede og støtte hvor man kan, så vi glæder os utrolig meget til fremtiden i FC Roskilde,” udtaler Randi Steen Christensen & Tommy Behrendt Sørensen, der begge er indehavere af Danbolig Roskilde-Lejre.

“Jeg er rigtig glad for, at Randi, Tommy og resten af Danbolig ser en stor værdi i partnerskabet med FC Roskilde. Vi gør meget for at ramme bredt og tilbyde en bred vifte af arrangementer, så alle kan være med - og Randi og Tommy har engageret sig i netværket fra dag ét, hvilket altid giver stor værdi tilbage til den enkelte partner. Jeg glæder mig til samarbejdet fremover,” udtaler direktør René Christiansen.

Nikolaj Worch, René Christiansen eller Patrick Werther kan hjælpe dig på plads i FC Roskilde, så ræk endelig ud!