20.
aug
A-truppen
20.
aug
A-truppen
FC Roskilde har hentet den 23-årige forsvarsspiller Magnus Lysholm permanent, efter han i hele sidste sæson var lejet ud til os.
Lysholm kommer til klubben fra Hvidovre IF og han har skrevet under på en toårig aftale gældende frem til sommeren 2027.
“Jeg har savnet at nogle troede på mig og at jeg kunne spille en vigtig rolle for holdet. Jeg er sikker på, at det er det rigtige for mig at skifte til FC Roskilde permanent, hvor jeg forhåbentlig kan få en masse kampe og hjælpe holdet. Det er en fed trup, en god stab og et rigtig godt træningsmiljø - jeg kender klubben og ved hvordan det hele foregår. Nu glæder jeg mig bare til at trække trøjen over hovedet igen og kæmpe for klubben,” udtaler Magnus Lysholm.
“Vi kender Lysholm rigtig godt og var rigtig glade for at han var en del af holdet i sidste sæson. Derfor har vi de seneste uger arbejdet på at kunne tilknytte Lysholm permanent, hvilket nu er lykkes. Vi glæder os til at få ham med på holdet og til at han skal være en fast del af vores projekt. Han er en dygtig fodboldspiller og en god person, der passer godt ind i det vi gerne vil. Han tilfører vores hold nogle nye kvaliteter, som jeg er sikker på vi får gavn af,” udtaler sportschef Anders Theil.
Velkommen tilbage til Roskilde, Lysholm!