5.
sep

Kampreferat

Maarup matchvinder i “Ørnereden”

Det var tæt på, at man kunne kaldes lørdagens kamp mod topholdet, VSK Århus, en magtdemonstration. I hvert fald fysisk og indstillingsmæssigt, og særligt i 2. halvleg. Her fik gæsterne at mærke, at når man kommer til "Ørnereden" i Roskilde, så skal man levere på et meget højt niveau, hvis man skal gøre sig forhåbninger om at få noget med hjem.

FC Roskilde formåede stort set at holde gæsterne fra chancer hele kampen igennem, og Benicio Peña i Roskildemålet blev ikke rigtig sat på de store prøver. I det offensive havde FC Roskilde mange gode opspil og flere nærgående chancer.

Der var dog blot et enkelt tilbud, der blev udnyttet. Kampen var gået ind i sit 78. minut. Mads Carlson sender et frispark fra højre side, helt nede ved baglinjen, i feltet. Bolden ligger som den skal - "første bølge" at spillere går i luften, men bolden går over dem - Maarup har placeret sig helt perfekt, han går i luften og header ned i jorden, og derefter i mål til 1-0. Sikke en fantastisk forløsning - og der var stor jubel på lægterne hos hovedparten af de mere end 500 tilskuere.

FC Roskilde udviste kampen igennem stor energi, vilje og en stærk vindermentalitet - og så ikke mindst sammenhold. Alle arbejdede for hinanden og for holdet, og forsøgte hele tiden at "spille hinanden bedre". Selvom man helt oplagt skal fremhæve holdindsatsen som det vitale i dagens sejr, så var det altså en nydelse at se unge Marius Hammelboe arbejde på midtbanen. Han har endnu ikke mange førsteholdskampe på sit CV, og sjal ikke overskrifterne som matchvinder og den slags, men for pokker da, hvor han lå og erobrede mange bolden og utallige gange brød han modstandernes opspil på midten af banen.

Kampbilledet ændrede sig ikke efter scoringen, og selvom gæsterne forsøgte at jagte en udligning til sidst, blev det aldrig rigtig farligt. FC Roskilde var bare for stærke og efter godt fem minutters tillægstid kunne "De lyseblå" sætte tre meget velfortjente point ind på kontoen.

Efter denne flotte sejr venter næste kamp allerede på onsdag. Her går turen til Valby Idrætspark, hvor BK Frem tager imod i 3. runde af Betano Pokalen.

Vi håber på støtte fra mange Roskilde-supportere. Der er kampstart kl. 18:30.

KAMPFAKTA

FC Roskilde – VSK Århus 1-0 (0-0)

Lørdag, den 5. september kl. 14.00

Roskilde Idrætspark

CampoBet 2. division

Tilskuere: 537

Dommer: Jesper Nielsen
Linjedommer: Anders Randrup
Linjedommer: Søren Stagaard

 

Startopstilling:

Benicio Peña (målmand)

Mikkel Juhl Andersen

Conner Floyd

Emil Staugaard

Silas Trier, anfører

Marius Hammelboe

Bjarni Adalsteinsson

Andreas Maarup

Marius Uhd

Mads Carlson

Mathias Veltz

 

Bænk:

Benjamin Asare (målmand)

Frederik Engqvist

Mads Freitag

Alexander Knaack

Frederik Howald

Jonathan Mørkedal

Valdemar Montell

Nikolaj Zachariassen

Frederik Palle

Kampforløb

63'

Advarsel

Nicklas Mehl (VSK)

77'

Advarsel

Oscar Jacobsen (VSK)

78'

1-0

Andreas Maarup (FCR)

80'

Advarsel

Nikolaj Zachariassen (FCR)

85'

Advarsel

Conner Floyd (FCR)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

46'

Mads Freitag

Bjarni Adalsteinsson

72'

Nikolaj Zachariassen

Emil Staugaard

72'

Valdemar Montell

Marius Hammelboe

85'

Jonathan Mørkedal

Mads Carlson

88'

Frederik Engqvist

Conner Floyd