6.
jun
Netværk
6.
jun
Netværk
En mangeårig partner har selvfølgelig sat sin signatur på en ny toårig FCR Partner-aftale med klubben. Marsengo Invest forbliver derfor en del af FC Roskilde og vores stærke erhvervsnetværk.
“Fodbold har den helt store interesse, med særlig fokus på at støtte op lokalt og fremme både klub og sport. Det er vigtigt for mig at være med til at skabe et godt miljø og støtte op om de lokale initiativer. Gennem sponsoratet bidrager vi direkte til klubbens udvikling og succes, hvilket især glæder vores fodboldhjerte. Marsengo Invest ser derfor frem til fortsat at følge klubben og være en del af erhvervsnetværket,” udtaler Ronnie Marsengo.
“Der er fans, så er der super fans og så er der Ronnie Marsengo. FCR spiller 32 kampe i turneringen om året og Ronnie misser ikke mange af de kampe – han har som få bakket loyalt op om FCR i alle årene, og udover den loyale opbakning, så møder man altid Ronnie med verdens største smil og åbne arme. Jeg er utrolig stolt af den store opbakning vi har i FCR fra alle de virksomheder som støtter os, Marsengo Invest og Ronnie er en fast og uundværlig del af FCR – og hvis alle mennesker mødte verden som Ronnie møder FCR, så var verden et bedre sted,” siger René Christiansen.
Kontakt René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du vil høre mere om FC Roskilde.