22.
jan
Netværk
22.
jan
Netværk
Det var kærlighed ved første blik, da DJ Miljø & Geoteknik sidste år blev en del af FC Roskilde. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele, at de nu har sat signatur på en ny FCR Partner-aftale for de kommende to år.
”Nogle beslutninger i livet er heldigvis nemme - og der var ingen tvivl hos DJ Miljø & Geoteknik, om at vi skulle fortsætte som partner i FC Roskilde. Vi er blevet taget utroligt god imod af et inspirerende erhvervsnetværk, som vi møder til de mange spændende arrangementer, der organiseres professionelt af FC Roskilde. Som dedikerede fodboldfans nyder vi desuden hvert et minut når ”drengene” er på banen. For selv om det selvfølgelig har været svært på banen i NordicBet Ligaen, er der ingen tvivl om potentialet i holdet og klubben. Vi ser frem til de kommende år med stor optimisme, selv om det måske bliver i 2. Division en enkelt sæson. Hvide og lyseblå,” udtaler Allan Kastrup fra DJ Miljø & Geoteknik.
Tak for støtten til Allan Kastrup & Michael Wurm Pedersen.
“Det glæder mig, at DJ Miljø & Geoteknik har valgt at forlænge deres partnerskab med klubben i endnu 2 år, så vi de næste 2 år også har gavn af deres selskab i erhvervsnetværket.
Allan og Michael fra DJ Miljø & Geoteknik deltager flittigt i vores arrangementer, og vi ser frem til endnu flere spændende stunder sammen i fremtiden. En stor tak for støtten til DJ Miljø & Geoteknik samt troen på projektet,” udtaler partnerkonsulent Nikolaj Worch.
Kontakt vores partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486, hvis du skal med på rejsen!