20.
feb

Netværk

Moestrup Tømrer & Snedker skruer op for engagementet

Forårssæsonen nærmer sig med hastige skridt, men netværkssæsonen i FC Roskilde er i fuld gang. Moestrup Tømrer & Snedker har netop valgt at forlænge og samtidig opgradere sin partneraftale, og vil fremover være FCR Partner i klubben.

“For os hos Moestrup Tømrer og Snedker, er vi glade for at være en del af FC Roskilde. Det er fedt at komme til kampene, hvor hospitality-delen oppe i loungen virkelig spiller, god mad og altid smil og godt humør. Netværksmøderne er også en fornøjelse at komme til, der er fuldstændig styr på afvikling af disse og der er altid god stemning. Det er en selvfølgelighed at vi gerne vil være en del af det,” udtaler Niels Moestrup.

“Det glæder mig, at Moestrup Tømrer og Snedker har valgt at forlænge deres aftale med os. Niels er en hyppig gæst til vores arrangementer og bidrager dermed til, at vores erhvervsnetværk fortsat vokser og bliver stærkere. Vi vil gerne takke Moestrup Tømrer og Snedker for deres fortsatte støtte og vi ser frem til samarbejdet i det kommende år,” siger Nikolaj Worch.

Skal du og din virksomhed være med? Så kontakt Partnerkonsulent Nikolaj Worch på mail nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.