30.
apr
Netværk
30.
apr
Netværk
Der er i den grad strøm til erhvervsnetværket i FC Roskilde, hvor endnu en partner har sat signatur på en toårig forlængelse. Vi er glade for at kunne meddele, at NRGi Elcon fortsætter som Plus Partner de kommende to år.
“Vi var ikke i tvivl om, at vi ville forlænge vores aftale i FC Roskilde, da den nuværende løb mod enden. Der blæser så mange positive vinde over byens hold fra Domkirkebyen - vi nyder at være med til mange af de netværksrelaterede aktiviteter, og vores medarbejdere er glade for at komme til fodbold, når der spilles divisionsfodbold i Rådmandshaven. Vi noterer os med stor glæde, at der kommer så mange nye partnere til klubben og at langt størstedelen af de eksisterende vælger som os at gentegne – nu krydser vi fingre for lidt flere fodboldpoint på kontoen,” udtaler Palle Jensen, direktør E-Mobility & Fiber i NRGi Elcon.
“Det er en stor fornøjelse at NRGi Elcon gentegner deres aftale for de næste to år – endnu et vidnesbyrd på at vores netværk virker. Vi bruger meget energi på at gøre os umage med alt hvad vi laver i FC Roskilde, og vi kæres meget om vores partnere og de oplevelser vi efterlader. Vi tager alle gentegningerne som accept for at vores partnere i høj grad får value for money. Palle er ikke ene om at håbe på flere point på fodboldkontoen – det er vi et helt team i FC Roskilde der også gør,” siger René Christiansen.
Kontakt Nikolaj Worch, René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du vil høre mere om FC Roskilde.