5.
nov
Netværk
5.
nov
Netværk
Vi glæder os over at kunne byde velkommen til endnu en ny partner i FC Roskilde. I fredags åbnede Wime, og de har selvfølgelig også sat deres signatur på en netværkspartner-aftale i klubben.
Bag Wime står Marianne B. Lystrup, DipWset og sommelier og Michelle Susé, sommelier stud., der begge har års erfaring fra restaurationsbranchen.
Marianne B. Lystrup & Michelle Susé om Wime:
“Wime - et oplevelsesunivers i mad og vin. Vi skaber unikke og professionelle oplevelser inden for mad og vin, med fokus på smag, kvalitet og socialt samvær. Wime tilbyder inspirerende madkurser for både privat og erhverv, eksklusive spise- og vinevents med temaer som Bourgogne og Bordeaux, men også som mad og vine til en oplysende aften om det amerikanske Valg.
Convenience kulturen er over os og derfor leverer vi delikat mad ud af huset for at gøre weekenden lettere, du kan også bestille vores kokke hjem til dig til større og mindre arrangementer. Så uanset om det er for at udvikle egne kulinariske færdigheder, nyde en aften i vores lokaler eller blive forkælet med kvalitetsmad hjemme, er Wime klar til at levere en oplevelse udover det sædvanlige.”
Adm. direktør i FC Roskilde, René Christiansen, udtaler:
“Det glæder mig, at Wime vil være en del af erhvervsnetværket i FC Roskilde. Som ny virksomhed i byen, ser jeg det som et perfekt match mellem os og Wime - vi har et sprudlende og voksende netværk, mens Wime har et nyt og fedt koncept. Vi glæder os til samarbejdet.”
Ræk ud til René Christiansen hvis du vil høre mere om FC Roskilde! Fang ham på rc@fc-roskilde.dk eller tlf. 4038 1038.