15.
jan
A-truppen
15.
jan
A-truppen
FC Roskilde har forlænget kontrakten med 18-årige Oscar Hjorth.
Vores talentfulde målmand, der allerede har været en del af førsteholdet i to år, har sat sin underskrift på en ny kontrakt gældende frem til sommeren 2027.
“De seneste to år omkring førsteholdet har jeg udviklet mig helt vildt - og det tror jeg, at jeg kan fortsætte med. Jeg er sindssygt glad for at være her og jeg glæder mig til at komme til træning hver dag. Det er en klub der betyder meget for mig og der er mange gode folk omkring truppen, som gør det nemmere at få en god hverdag. Jeg vil fortsætte med at lære af Schram og Alexander, men min ambition for fremtiden er klart at skulle spille. Det er det jeg træner og kæmper for hver dag,” udtaler en glad Oscar Hjorth.
“Endnu en vigtig forlængelse af en af vores egne drenge. Det er altid fedt, når spillere der har været igennem vores ungdomssystem, slår til og bider sig fast - og det må man sige Oscar har gjort. Han har trods sin unge alder trænet fast med i lang tid, og man kan hele tiden se, at Oscar udvikler sig både som målmand, holdkammerat og menneske. Han er dygtig i alle spillets facetter og bliver rigtig spændende at følge i fremtiden,” udtaler sportschef Anders Theil.