28.
jan

Netværk

Roskilde Gulventreprise tegner toårig partneraftale

Roskilde Gulventreprise har været en del af FC Roskilde og vores erhvervsnetværk i rigtig mange år - og det skal de selvfølgelig også være de kommende to år. Christian Bay har netop sat sin signatur på en ny toårig FCR Partner-aftale med klubben.

“Jeg sætter pris på at kunne deltage i FC Roskildes erhvervsnetværk og de mange arrangementer der hører med. Der er efterhånden mange kendte ansigter i netværket, som jeg nyder at bruge tid med. Derfor var det et nemt valg at forlænge min partneraftale med yderligere to år - vi har været en del af det siden starten og skal selvfølgelig også være her i fremtiden,” lyder det fra Christian Bay fra Roskilde Gulventreprise.

“Christian og resten af Roskilde Gulventreprise er en stærk og loyal partner, der har en god plads i vores erhvervsnetværk. Jeg sætter stor pris på støtten og forlængelsen - og jeg ser frem til samarbejdet i fremtiden,” udtaler adm. direktør René Christiansen.

Ræk ud til Nikolaj Worch, René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du vil høre mere om vores klub og erhvervsnetværk.