9.
aug

A-truppen

Roskilde vs Hobro

Hobro IK, eller fuldt ud: Hobro Idræts Klub er stiftet den 27. maj 1913 og har i dag fodbold, håndbold og bowling på programmet med i alt ca. 500 medlemmer.

Efter holdet var kommet i 1. division i sæsonen 2010/11 var det tæt på nedrykning allerede det følgende år (men AB reddede sig som vanligt i de døende runder!), men så kom en 2. plads i rækken i 2013/14 og man var pludselig i Superligaen.

Hobro klarede en fik 7. plads hjemme i denne første sæson, men må som mange andre sande, at sæson nr.2 er sværere- og det blev til den lidet flaterende 12.plads – den eneste der i den sæson gav nedrykning til den næstbedste række.

Roskilde havde møder med Hobros U-19 og U-17 inden det på seniorplan er blevet til seks kampe i to sæsoner i 1.division samt pokalkampen i 2015.
I 2010/11 vandt FCR først hjemme med 3-0 (10. oktober) på mål af Tobias Perch-Nielsen, Andreas Bak samt et selvmål,mens det den 14.maj blev 2-2 i Hobro – igen mål af Tobias Perch-Nielsen samt Anders ”Nille” Nielsen.

Sæsonen efter rykkede FCR så ned i 2. division, men alligevel blev det den 13. august 1-1 i Hobro (Jeppe Kjær) samt nøjagtig tre måneder senere 3-2 på mål af Tobias Perch-Nielsen, Jesper Håkonsson og Jens Mårtenson. Pokalkampen i 2015 vandt vi som bekendt 7-6 efter såvel den ordinære som den forlængede spilletid – i for at sige det rent ud – pisøsende regnvejr var endt uden scoringer.

I nævnte rækkefølge blev målene på straffespark scoret af Lars Brøgger, Andreas Lissau, Valon Ljuti, Nicolaj Hansen, Anders ”Nille”, Anders Møller og efter et brændt Hobroforsøg kunne Stefan Hansen sikre hjemmesejren (og dermed en kamp mod FCK).

Vi tabte i foråret 2017 hjemme med 2-1 men vandt en måned senere med samme cifre i Hobro så sammenlagt er det blevet til otte kampe – seks er vundet, to uafgjort og blot en enkelt tabt. Det må gerne være sådan igen når vi lørdag byder Hobro velkommen igen i Ørnereden efter syv års fravær.

/Bjørn Jensen