23.
aug
A-truppen
23.
aug
A-truppen
Weekendens modstander, Kolding IF (KIF), mødte vi første gang i 1961, og jeg erindrer selv de spændende kampe mod jyderne i starten af 60’erne. KIF nåede 1. division (1982 og 1983) men har også mange år været i Danmarksserien.
I byen (på størrelse med Roskilde) var der to klubber – Kolding IF og Kolding BK – og det var en rivalisering som i vores egen by: RB 1906/FC Roskilde vs Roskilde KFUM. Efter mange år fandt man sammen i 2001, og det blev til Kolding FC (KFC). I 2011 blev (på Vejles licens) lavet et fælleshold med navnet Vejle/Kolding, men det blev en kort fornøjelse. Året efter gik Kolding IF alene og vi mødes så igen – efter 11 år – som FCR og KIF.
I øvrigt var KIF i mange år de bedste på seniorplan, mens Kolding BK var dominerende på ungdoms- og damesiden, og en af de meste markante skikkelser i Dansk Fodbold, KBK’s Kurt B. Frederiksen skiftede til ”fjenden” og så gik snakken i Kolding og KFC blev skabt.
Efter skilsmissen var såvel Kolding IF og Kolding BK i øvrigt sammen i 2. division vest, men mens KIF klarede sig i den bedre halvdel måtte KBK rykke ned med kun 20 point i 30 kampe og en målscore på 42-94.
Set med Roskildeøjne er det gået bedst i RB-tiden, mens der i FCR-tiden er et lille underskud i den indbyrdes statistik.
Men trods alt meget lige over 31 kampe – lad os blot håbe på point sent lørdag aften i Kolding, inden næste fredags spændende kamp hjemme mod Esbjerg, der nok heller ikke har fået den ønskede start på turneringen.
/Bjørn Jensen