17.
feb
Kampreferat
17.
feb
Kampreferat
FC Roskilde spillede her til eftermiddag den udsatte testkamp mod FC Helsingør. Det var den sidste testkamp, inden det igen går løs i NordicBet Liga'en på søndag i den svære forårspremiere ude mod AC Horsens.
FC Roskilde spillede en ganske fornuftig kamp og sad - med undtagelse af et par korte perioder - på kampen. Det blev til en 3-1 sejr. FC Roskildes første to mål stod der farlige Arman Taranis på, inden den tidligere FCR-spiller, Mathias "Mac" Christensen, der nu er anfører i FC Helsingør, fik reduceret. Andreas Maarup lukkede dog effektivt kampen, da han pandede bolden i netmaskerne efter et flot indlæg.
Det var bidende koldt, og banen var måske ikke helt optimal - men det blev alt i alt en god kamp, hvor cheftræner, Kristoffer Johannsen, endnu en gang fik lejlighed til at se spillerne an og bygge på i forhold til den ønskede spillestil.
Starte 11'er:
Schram, Juhl, Juul, Schkolnik, Halse (anfører), Uhd, Arabaci, Nyegaard, Taranis, Maarup og Lyseholm.
Bænk:
Hjorth, Jensen, Halsgaard, Vesterbæk, Engqvist, Zachariassen, Svensson, Kristensen, E. Nielsen, Fæster, Hamade og Heerfordt.
Nu skal resten af ugen bruges til de sidste finpudsninger, og så bliver det ellers alvor fra på søndag, når der igen spilles om vigtige point.