27.
sep

Netværk

Sikkerheden på plads: Velkommen til CNS Security

Tilskuergennemsnittet er stigende og der venter mange spændende opgør i NordicBet Ligaen. Det betyder samtidig, at sikkerheden skal være i top. Vi er glade for at kunne byde velkommen til CNS Security, der er ny netværkspartner i FC Roskilde og samtidig vil hjælpe vores egne kontrollører med bemanding på stadion til alle vores hjemmekampe.

Allan Andersen og Morten Bjerre fra CNS Security udtaler:
“Vi er glade for at være blevet en del af FC Roskilde. Vi glæder os til at hjælpe klubben på de travle kampdage, hvor vores ekspertise og erfaring kommer i spil. Vi har allerede haft arbejdshandskerne på til de seneste to hjemmekampe og ser frem til flere. Samtidig er vi glade for at komme ind i et stort, sundt og spirende erhvervsnetværk.”

Direktør i FC Roskilde, René Christiansen, om aftalen:
“Vi er efterhånden blevet bevidst om hvad det kræver at afvikle hjemmekampe i NordicBet Ligaen - og det er ikke småting. Så vi er rigtig glade for denne nye aftale med CNS Security, der alt andet lige giver os noget erfaring og sparring, på et område hvor vi ikke selv er eksperter. Vi glæder os til samarbejdet og til at byde dem velkommen i erhvervsnetværket.”

Ræk ud til René Christiansen hvis du vil høre mere om FC Roskilde! Fang ham på rc@fc-roskilde.dk eller tlf. 4038 1038.