15.
nov

Kampreferat

Sluttede efterårssæsonen med endnu en 1-1 deler i Jylland

Lørdag eftermiddag spillede FC Roskilde sidste kamp i efterårssæsonen 2025/2026 mod Brabrand IF.

På papiret burde det være en overkommelig opgave - FC Roskilde ligger i top 3 og har i øjeblikket en stort set skadesfri trup. Brabrand havde tabt otte af deres 15 kampe, og lå derfor i den tunge ende af tabellen. Men i denne CampoBet 2. division kan alle hold bare slå alle. FC Roskilde har haft problemer i udekampene i Jylland mod hold fra den nederste halvdel af tabellen. Og lørdag var desværre ingen undtagelse.

Efter 1-1 mod VSK Århus og 1-1 i Skive endte kampen i Brabrand altså også 1-1. Og det var efter en indsats, hvor der manglede skarphed i begge ender af banen - nok et lidt fortærsket udtryk, men det var ikke desto mindre det, der var tilfældet.

Kampen var 10 minutter gammel, da Brabrand, hvis udgangspunkt var at stå lavt og forsvare sig, og så spille lange bolde frem til deres hurtige angriber, Omar Jarju, præcis lykkedes med netop det. FC Roskildes midterforsvar blev overrumplet og Omar Jarju løb fra Roskilde-forsvaret og bragte hjemmeholdet foran 1-0, selvom Alexander havde hånden på bolden.

Lige i starten af 2. halvleg havde hjemmeholdet et drøn på stolpen - bolden sprang i spil igen.

Det meste af kampen var der mere eller mindre løse chancer i begge ender, men den berømte skarphed manglede altså. Lige indtil det 64. minut, hvor Oliver Skolnik løfter en bold i ind i feltet - Veltz går i luften og snitter - bolden lander hos Uhd, der smart med hælen lægger bolden til rette for netop Veltz, der resolut banker bolden i mål til 1-1.

I det 85. minut har Emil et stort tilbud, som han dog desværre overplacerer og sender forbi mål.

I tillægstiden modtager Veltz sit andet gule kort, og dermed også et rødt kort, der sender ham tidligt i bad. Han forsøger sig med et saksespark, men i stedet for bolden rammer han uheldigvis, som det ses på billedet, Brabrands velspillende anfører i ansigtet.

Kampen fløjtes af og lidt slukørede måtte FC Roskilde køre til færgen og hjem. Alle var ærgerlige over, at vi ikke fik "sluttet ordentligt af", for vi har jo mange gange set, at holdet kan levere på et højere niveau.

FC Roskilde holder nu formen ved lige frem til starten af december, hvor den så står på vinterferie. FC Roskilde overvintrer på 3. pladsen - men kun to point skiller FC Roskilde fra 6. pladsen. Roskilde-mandskabet er det hold, der har tabt færrest kampe (3) i rækken, men har måtte forlade banen med et enkelt point hele fem gange.

Der er opstart i 2026 den 6. januar, hvor forberedelserne til 2. halvår går i gang. Det bliver en forårssæson, hvor der venter mange spændende og afgørende kampe.

KAMPFAKTA

Brabrand IF – FC Roskilde 1-1 (1-0)

Lørdag, den 16. november 2025, kl. 14.00

Brabrand IF’s Idrætsanlæg

CampoBet 2. division

Tilskuere: 200 (anslået)

Dommer: Sebastian Friis Aagerup
Linjedommer: Nils Heer
Linjedommer: Aidin Esmaeli

 

Startopstilling:

Alexander Hasmark Jensen (målmand)

Oliver Juul

Mikkel Juhl Andersen

Oliver Skolnik

Magnus Lysholm

Kasper Nyegaard, anfører

Mads Skøtt

Mads Carlson

Marius Uhd

Emil Nielsen

Mathias Veltz

 

Bænk:

Oscar Hjorth (målmand)

Tobias Blidegn

Frederik Engqvist

Julius Voldby

Hørður Askham

Marius Hammelboe

Selim Baskaya

Nicklas Halse

Silas Trier

Kampforløb

10'

1-0

Omar Jarju (BIF)

65'

1-1

Mathias Veltz (FCR)

75'

Advarsel

Mikkel Juhl Andersen (FCR)

76'

Advarsel

Mathias Veltz (FCR)

93'

Advarsel/udvisning

Mathias Veltz (FCR)

95'

Advarsel

Henrik Lindhard Jensen (BIF)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

45'

Selim Baskaya

Kasper Nyegaard

45'

Nicklas Halse

Mads Skøtt

67'

Julius Voldby

Marius Uhd

76'

Tobias Blidegn

Mads Carlson

84'

Frederik Engqvist

Mikkel Juhl Andersen