16.
apr

Netværk

SnowFun er ny netværkspartner i FC Roskilde

Vinteren er forbi, men vores nye partner kan hjælpe med udstyr og rådgivning til alle tider af året!

Vi er glade for at kunne byde velkommen i FC Roskilde til SnowFun, der er ny netværkspartner i klubben.

“Vi glæder os til at blive en aktiv del af netværket og FC Roskilde, og ser frem til at bidrage, dele erfaringer og udvikle stærke relationer med klubben og øvrige partnere,” udtaler Joan Rømer Jensen fra SnowFun.

“Det glæder mig at byde SnowFun hjerteligt velkommen til vores erhvervsnetværk. Vi er stolte over, at en passioneret og engageret virksomhed som SnowFun har valgt at blive en del af fællesskabet omkring klubben. Jeg ser frem til at se dem til vores møder og arrangementer,” siger Alis Munk Schmidt-Petersen fra FC Roskilde.

På billedet ses Joan Rømer Jensen, Jan Krøyer og Jeppe Christiansen fra SnowFun sammen med Alis Munk Schmidt-Petersen fra FC Roskilde.

Kontakt Nikolaj Worch, René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du vil høre mere om FC Roskilde.