23.
dec

Netværk

Spar Nord laver stor treårig forlængelse

En vigtig medspiller fortsætter på holdet mange år endnu! Spar Nord har netop underskrevet en treårig forlængelse af deres Top Partner-aftale i FC Roskilde.

“Først og fremmest betyder det rigtig meget for os at forlænge vores stærke samarbejde med FC Roskilde. Vi har gået hånd i hånd med klubben og den lokale fodbold i mange år, hvilket vi selvfølgelig fortsætter med. Det er en flerårig forlængelse hvor vores intention er at vise vores engagement og støtte til projektet, erhvervslivet og selvfølgelig fodbolden. Vi håber, at vi sammen kan være med til at få fodbolden i Roskilde tilbage på den hylde den hører til, i landets næstbedste række,” starter lokalbankdirektør for Nykredit og Spar Nord i Roskilde, Kenneth Tidemann.

“Vi er glade for, at vi kan vise vores støtte til hele byens fodboldhold på denne måde. Vi har været med i mange år, og vores relationer i FC Roskildes erhvervsnetværk er stærke. Det bringer os tættere på byens virksomheder, og skaber meget værdi for os som bank. Vi ser utrolig meget frem til det fortsatte samarbejde, hvor vi vil fortsætte med at vise Spar Nords farver - både på og udenfor banen,” lyder det afslutningsvis fra Louise Sarfelt, der er afdelingsdirektør for Spar Nord Erhverv i Roskilde.

“Jeg er rigtig glad for, at så stærk en medspiller som Spar Nord har lagt tre år mere på deres partneraftale med FC Roskilde. Vi har et utrolig godt samarbejde med Spar Nord - og har haft det gennem mange år efterhånden. Det betyder virkelig meget for os at have så tætte samarbejdspartnere som Spar Nord. De er med til, at vi både på og udenfor banen kan præsentere. Spar Nord-logoet pryder både vores kamptrøjer, men også vores lounge på stadion. Det fortsætter de også med de kommende tre år. Tak for støtten til Kenneth, Louise og resten af Spar Nord - vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde,” udtaler kommerciel chef Patrick Werther.

Kontakt René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du vil høre mere om FC Roskilde.