2.
jul

Netværk

STARK Roskilde fortsætter ufortrødent

STARK Roskilde skal selvfølgelig være med på den videre rejse! De har netop forlænget deres Plus Partner-aftale med FC Roskilde, og fortsætter derfor som stærk samarbejdspartner i klubben.

“Det er nu et par år siden vi trådte ind i FC Roskilde, og vi har aldrig fortrudt det et sekund – det er uden sidestykke byens bedste erhvervsnetværk, og selvom fodbolden næste år står på 2. Division, så er jeg sikker på vi nok skal vende stærkt tilbage. FC Roskilde hører til i landets næstbedste række, og derfor bakker vi trofast op om rejsen dertil, udtaler Rasmus Hansen fra STARK Roskilde.

“Som nærmeste nabo til Rådmandshaven ser vi jo STARK-logoet hver dag - men det er ingen selvfølge, at ens nabo bakker op om ens projekt, og derfor er vi kisteglade for at en af landets største trælaster støtter FC Roskilde så loyalt som de gør. Jeg har udtalt det før, og gør det gerne igen, der var ingen fodbold i Roskilde hvis alle de lokale virksomheder ikke bakkede os op – jeg glæder mig til at møde Rasmus og hans team til såvel fodbold som netværksaktiviteter det næste år, udtaler René Christiansen.

Kontakt René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du vil høre mere om FC Roskilde - vi kan fanges hele sommeren!