17.
dec
Netværk
17.
dec
Netværk
Det lyseblå hjerte banker hos Sydbank Roskilde, der netop har sat signatur på toårig forlængelse af deres FCR Partner-aftale i FC Roskilde.
“Det er vigtigt for os med lokal tilstedeværelse, og at støtte op om vores lokalområde, hvorfor vi er glade for at forlænge vores aftale. Vi har i Sydbank valgt at forlænge vores aftale med to år, så de gode mennesker i og omkring klubben har ro til det fortsatte arbejde på det sportslige plan. Vi nyder at se arbejdet i klubben, hvor unge mennesker også får chancen for at dyrke deres passion i form af fodbolden, på højt niveau. Udover det nyder vi godt af det stærke netværk der er omkring klubben, hvor relevante og gode arrangementer danner grundlag for en masse gode relationer som vi er glade for,” siger Per Knudsen Thyrrestrup, filialdirektør i Sydbank Roskilde.
“Det glæder mig, at Per og Sydbank har valgt at forlænge deres aftale med vores klub i yderligere to år. Denne forlængelse er et klart bevis på den tillid, de har til det daglige arbejde som klubben udfører. Vi sætter stor pris på den støtte vi modtager fra Sydbank og ser frem til mange spændende oplevelser sammen i de kommende år,” udtaler partnerkonsulent i FC Roskildes Nikolaj Worch.
På billedet ses fra Sydbank Roskilde; Jesper Breinholdt, Søren Wennerwald, Jesper Søgaard Hansen, Casper Eriksen, Per Knudsen Thyrrestrup og FC Roskildes Nikolaj Worch.
Vi har plads til mange flere i erhvervsnetværket! Kontakt vores partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486.