16.
aug

Kampreferat

Tabte 3-2 fredag aften i Fredericia

FC Roskilde leverede en god indsats, men løb tør for tid i jagten på 3-3 målet, der kunne havde givet det første Roskilde-point i NordicBet LIGA'en.

FC Roskilde skulle fredag aften forsøge at komme på tavlen i NordicBet LIGA'en, og hente point i Fredericia på Monjasa Park. Der var ingen tvivl om, at FC Fredericia måtte påtage sig favoritrollen, da de inden kampen lå lige i hælene på det suveræne førerhold , OB.

FC Roskilde kom fint fra start og kunne allerede efter otte minutters spil bringer sig foran med 0-1. Først sendte lynhurtige Roni Arabaci bolden ind foran mål, men bolden gik hele vejen forbi målet. Arman tog den til sig og bankede den på overliggeren - bolden endte igen hos Roni, der sendte den i feltet, hvor Emil Nielsen gik i luften og headede bolden i mål. Keeper, V. Birksø, fik hånden på bolden, men kunne ikke afværge scoringen.

Desværre gik der ikke længe, inden hjemmeholdet slog tilbage. De viste deres offensive evner og leverede en lille halv time med den effektivitet og kynisme, der har givet dem deres placering i rækken. Uret viste 11 minutter, da en hurtig omstilling endte i venstre side hos Agon Mucolli. Han susede afsted, trak ind i banen og afsluttede fladt - bolden gik i mål helt ude ved modsatte stolpe.

Fredericia var ikke færdige og de blev flere gange farlige foran Roskilde-målet. De spillede direkte og med hurtige kombinationer. Der var spillet 25 minutter, da hjemmeholdet sendte en lang aflevering ud i højre side til Gustav Marcussen. Han trak ind i banen, tæt fulgt af Oliver Juul - Marcussen afsluttede fladt, bolden ramte Schkolnik på foden, bolden ændrede retning og snød Brylov.

Små ti minutter senere sendte hjemmeholdet en flad afslutning fra kanten af felt mod mål - Brylov klarer flot i to omgange - der blev dog vinket for offside i det andet forsøg.

Fem minutter senere var Fredericia på spil igen. Denne gang med et flot mål. De sender en lang bold fra egen banehalvdel helt ned bag Montell - en flot nedtagning og en tværaflevering til Asbjørn Bøndergaard der kan satte en inderside på og bragte hjemmeholdet foran 3-1, hvilket også var stillingen ved pausen.

FC Roskilde kom godt ud til 2. halvleg og efter 52 minutters spil havde Roskilde en hurtig omstilling, hvor bolden blev sendt frem til Emil Nielsen, der resolut spillede den videre til Arman, som i fuld fart flot tager bolden med sig, rykkede fri og udplacerede målmanden til 2-3.

FC Roskilde havde bolden mere og mere - det var som om Fredericia ville forsvare føringen hjem.

68 minutter er spillet. FCR satte et fint opspil op - bolden endte hos Roni Arabaci, som trak ind i banen og afsluttede hårdt, men desværre lige over mål.

Lidt senere byggede Roskilde igen op - et indlæg endte hos Mikkel Juhl Andersen der afsluttede fint, men lige på målmanden. Den havde fortjent en bedre skæbne.

Hjemmeholdet var stadig med og i overtiden viste Marco Brylov sin klasse med en stærk fodparade.

FC Roskilde pressede altså på i store dele af 2. halvleg og blev mere og mere farlige - udligningen lå i luften, men til sidst løb Roskilde tør for tid. Dommeren fløjtede af efter godt fire minutters overtid. Ærgrelsen hos FC Roskilde var til at få øje på. "De lyseblå" havde leveret en god indsats, specielt med en stærk 2. halvleg, hvor de sad på en stor del af spil og chancer og spillede generelt en god gang fodbold.

FC Roskilde har dermed stadig de første point til gode i NordicBet LIGA'en. Muligheden kommer dog allerede på tirsdag (20. august), når AC Horsens på tirsdag gæster Roskilde Idrætspark. Kampstart er kl. 18:00.

KAMPFAKTA

FC Fredericia – FC Roskilde 3-2 (3-1)

Fredag, den 16. august 2024, kl. 19.00

Monjasa Park

Tilskuere 1025

NordicBet LIGA

 

Startopstilling:

Marco Brylov (målmand)

Oliver Juul

Oliver Schkolnik

Mikkel Juhl Andersen

Valdemar Montell

Nicklas Halse, anfører

Kasper Nyegaard

Andreas Maarup

Roni Arabaci

Arman Taranis

Emil Nielsen

 

Bænk:

Alexander Hasmark Jensen (målmand)

Marc Winkel

Nichlas Monefeldt Vesterbæk

Frederik Engqvist

Jonas Damkjær

Magnus Lysholm

Marcus Kristensen

Selim Baskaya

Kampforløb

8'

0-1

Emil Nielsen (FCR)

11'

1-1

Agon Mucolli (FCF)

25'

2-1

Gustav Marcussen (FCF)

39'

3-1

Abjørn Bøndergaard (FCF)

52'

3-2

Arman Taranis (FCR)

82'

Advarsel

Daniel Thøgersen (FCF)

Ud- og indskiftninger

Tid

Ind

Ud

70'

Magnus Lysholm

Olive Juul

70'

Selim Baskaya

Roni Arabaci

80'

Marc Winkel

Arman Taranis

80'

Marcus Kristensen

Andreas Maarup

92'

Jonas Damkjær

Nicklas Halse