18.
jan
Kampreferat
18.
jan
Kampreferat
Forberedelserne er i fuld gang, og FC Roskilde spillede fredag aften årets første testkamp. Det var en stor mundfuld, der endte med et nederlag til Mjällby AIF fra Allsvenskan.
Hjemmeholdet sluttede som nummer fem i sidste sæson i den bedste svenske række. De gul/sorte svenskere spillede i et højt tempo, og lagde et ganske højt og aggressivt pres stort set hele kampen. I deres trup er to danskere, Nicklas Røkjær og den pakistanske landsholdsspiller, Abdullah Iqbal,, der begge kom på måltavlen.
FC Roskilde havde flere gode periode kampen igennem, men manglede den sidste skarphed, når spillet kom op på den sidste 1/3 af banen. Roni Arabaci havde en fin aktion i venstre side af banen, der endte med et indlæg, der blev headet på overliggeren af en forsvarsspiller.
Pausestillingen var 1-0 på en scoring fem minutter før pausefløjt. Fem minutter efter pausen blev den 2-0. Stadion-uret viste 21 minutter, da hjemmeholdet bragte sig foran 3-0 (minuttet efter Ronis gode aktion) og Mjällby lukkede og slukkede et minut før tid. 4-0 var måske en smule for stort, alt taget i betragtning, men der var ingen tvivl om, at FC Roskilde tabte til et bedre hold på dagen.
FC Roskilde havde 22 spillere med, og alle mand kom i kamp. Cheftræner, Kristoffer Johannsen, er ved at implementere sit spilkoncept, så han fik set alle mand i aktion. Men som mange andre testkampe, der ligger tidligt i en forberedelsesperiode, giver de mange udskiftninger naturligvis en del "uro" i spillet.
Alt i alt en god og lærerig kamp til at skyde gang i 2025, hvor der som bekendt venter mange spændende og afgørende kampe forude.
Start 11:
Schram, Juhl, Juul, Schkolnik, Halsgaard, Halse (anfører), E. Nielsen, Marcus Kristensen, Nyegaard, Arman og Maarup.
Bænk:
Alexander Jensen, "Tampico", Fæster, Lysholm, Arabaci, Vesterbæk, Svensson, Zachariassen, Hamade, Heerfordt og Uhd.
Næste kamp spilles på lørdag mod Fremad Amager.