23.
jul
Netværk
23.
jul
Netværk
Vi er glade for at kunne byde velkommen til endnu en ny partner i FC Roskilde. Azets Insight har netop trykket hånd og er ny netværkspartner i klubben.
Ole Sørensen fra Azets Insight glæder sig til at blive en del af FCR:
”FC Roskildes netværk er blevet rost for deres store opbakning til fodbolden samt deres velfungerende erhvervsnetværk. Vi har mange kunder og ansatte i Roskilde-området og ser det derfor som naturligt at støtte lokalsporten. Derudover har vi naturligvis også et ønske om at tilbyde vores hjælp udenfor banen til partnerne i netværket.”
Partnerkonsulent i FCR, Nikolaj Worch, udtaler:
“Det glæder mig at kunne byde Ole og resten af teamet i Azets velkommen til FC Roskilde. I erhvervsnetværket i FC Roskilde har vi altid været stærke lokalt, men med en lokation i Herlev, viser vi med Azets, at vi også er godt på vej regionalt. Tak for støtten Ole, ser frem til samarbejdet.”
På billedet ses Ole Sørensen, Jørgen Bærentzen og vores egen Nikolaj Worch.
Ræk endelig ud til vores Partnerkonsulent, Nikolaj Worch, på nw@fc-roskilde.dk eller tlf. 4267 3486, hvis du vil høre mere om arrangementerne og mulighederne i FC Roskilde.