20.
okt

Netværk

Velkommen til Söderberg & Partners

Navnet er velkendt - men ansigterne er nye. Vi glæder os over at kunne byde varmt velkommen i erhvervsnetværket omkring FC Roskilde til Söderberg & Partners Skovlunde, der er ny netværkspartner i klubben.

“Hos Söderberg & Partners i Skovlunde har vi oplevet en stor vækst i vores forretning siden vi startede for lidt mere end 12 måneder siden. Vi oplever i stigende grad efterspørgsel for uvildig rådgivning indenfor forsikring og pension og i den forbindelse ønsker vi at etablere os i et stort og veldrevet netværk. Det netværk har vi fundet i FC Roskilde – hvor deres variation af arrangementer tiltaler os. Vi glæder os til at blive en del af FC Roskilde, møde alle medlemmerne – udvide vores netværk, få skabt en masse gode relationer og med tiden forhåbentlig lave forretning med nogen af medlemmerne,” fortæller partner Danny Hinz.

“I FCR gør vi os umage når vi afholder vores mere end 50 årlige arrangementer – hver dag forsøger vi at være lidt bedre end dagen før. Vi glæder os derfor over, at det lokale og regionale erhvervsliv bemærker det. Siden sommerferien har vi budt velkommen til mange nye partnere - et stort varmt velkommen skal lyde til Danny Hinz og resten af team Söderberg og Partners Skovlunde. Vi glæder os til at se dem til vores mange arrangementer,” udtaler René Christiansen.

Vi er også klar til at byde dig og din virksomhed velkommen. Kontakt René Christiansen eller Patrick Werther, hvis du vil høre mere om FC Roskilde.