2.
jan
A-truppen
2.
jan
A-truppen
FC Roskilde har forlænget kontrakten med 19-årige Victor Svensson.
I sommer blev Svensson forfremmet til førsteholdet og nu bliver aftalen forlænget, så den løber frem til sommeren 2025.
“Jeg er rigtig glad for at forlænge min kontrakt med FC Roskilde. Det sidste halve år har været utrolig lærerigt og det har været en god proces i overgangen fra ungdomsfodbold til senior. Jeg har fået mere hår på brystet og føler mig bedre rustet nu. Jeg er sikker på, at jeg kan udvikle mig yderligere i det nye setup, med en spændende trænerstab, hvor jeg kender Thomas Axel fra tidligere og ved han er dygtig. Nu glæder jeg mig bare til opstarten og til at vise mig frem,” udtaler Victor Svensson.
“Svensson er jo en spiller fra egen avl og det er altid ekstra fedt, når spillere fra ungdomsafdelingen er dygtige nok til at få en fast plads i truppen. Han arbejder hårdt og er meget seriøs omkring sin træning - og så synes vi, at han har taget gode skridt i den rigtige retning. Derfor glæder vi os over forlængelsen og ser frem til at følge ham resten af sæsonen,” siger sportschef Anders Theil.